DEBAT: Hele den kreative industri er i øjeblikket rystet over beskyldninger om sexisme og andre krænkelser af medarbejdere, som alle har kendt til i årevis.
I kølvandet af Sofie Lindes afsløringer om sexuelle krænkelser og forskelsbehandling, er Tavshedens Lov langsomt begyndt at briste, og en masse bureauchefer går i disse dage klogt nok stille med dørene – i håb om, at ingen tør kaste den første sten, da det i så fald vil blive deres sidste.
Den kreative industri har nemlig i årevis lidt under et strukturelt problem, der er omgærdet af magt, indflydelse og nepotisme, hvilket har skabt et forskruet billede af, hvad der skal til for at gøre en karriere i den kreative industri.
Vejen til succes?
Mange starter som bekendt karrieren som ulønnede praktikanter eller runnere, for blot at “få foden indenfor”, som skaber et ulig magtforhold, som i værste fald får håbefulde (og måske også naive) mennesker til at acceptere lidt af hvert.
Netop mangel på formaliserede strukturer og retningslinjer, fremhæver mandeforskeren, Kenneth Reinicke i en artikel i Jyllands-Posten som forhold, der fremmer sexchikane. Men hvad med den strukturelle sexisme?
Det lader til, at de fleste, primært er optaget af slibrige afsløringer om sexuelle krænkelser frem for at bekæmpe en usund kultur, som dækker over meget andet end krænkelser af medarbejdere.
Ikke kun sex
Sexisme handler først og fremmest om forskelsbehandling af mænd og kvinder, hvor det lader til, at mange kvinder tilsyneladende har svært ved at se skoven for bare træer – især når de forsøger at fremhæve sig selv som den loyale medarbejder og udtaler på sociale medier, at de aldrig har oplevet krænkelser på deres arbejdsplads.
Det er muligt, hvis ligestilling er omvendt proportionelt med antallet af lumre kommentarer på ens arbejdplads, men har de monstro spurgt sig selv – eller deres chef, hvorfor stillinger som projektledere og plannere typisk er besat af kvinder?
Jeg har selv lagt øre til en adm. direktør i et af de større internationale bureaunetværk, som har udtalt, at projektleder-posterne bliver besat af kvinder. Hvorfor? Fordi, de kort og godt, ikke skal ikke have så meget i løn, lød forklaringen.
Det vidner jo om et helt andet og omfattende problem – især i en branche, hvor alle kender alle – at ingen står frem og siger noget. Risikoen for at blive udstødt af branchen er alt for stor.
