Selvom man faktisk mener, at influencer marketing stammer helt tilbage fra antikkens Rom, hvor gladiatorer blåstemplede forskellige produkter, så er der hos mange af de danske virksomheder stadig en opfattelse af, at markedsføringsmetoden er en ny, poppet trend – en døgnflue, der snart går over som så meget andet.

Men har man den opfattelse, hører man til i samme kategori, som de der ikke troede på, at sociale medier ville bide sig fast. Det taler vist for sig selv.

Det er derfor på tide, at virksomhederne anerkender influencer marketing som en reel forretningsmetode, ellers går de glip af indtjening, fordi de bliver overhalet indenom af de, der forstår, at influenterne kan tjene penge – ja, faktisk mange penge – til deres forretning.

Forstå mig ret; det er bestemt sundt at have en vis portion skepsis, og jeg slår ikke på tromme for, at man skal gamble med sit ofte hårdt forhandlede markedsføringsbudget efter mavefornemmelse og hurtige idéer. Tværtimod.

I dag står det bare væsentligt anderledes til med influencer-arbejdet – blandt andet, fordi det i høj grad består af data, der hurtigt afslører, om dine indsatser har den ønskede effekt. I 2021 kan du nemlig både måle og spore din influencers arbejde, og det er muligt meget præcist at se, hvad du har fået for dine penge. Noget både outdoor og TV-kampagner stadig kæmper med at kunne bevise, selvom mange stadig tyr til disse ofte meget dyre og mere klassiske markedsføringskanaler.

Virksomheder ved ikke nok

En af de mest udbredte aversioner mod influencer marketing er, at influenterne tjener urimeligt mange penge for at være på sociale medier.

Og til den påstand kan vi bare svare ja – og nej. For vi ser desværre en tendens til, at mange mindre influenter ofte kun bliver tilbudt produkter i betaling og ikke får den løn, de rent faktisk fortjener. Eller ikke får den løn, der rent faktisk modsvarer den værdi, de skaber.

Det står i skærende kontrast til de store og populære influenter, som modtager svimlende beløb upfront – og det endda uden at virksomheden, der køber, reelt ved, om de får noget ud af investeringen.

Begge tilfælde er et udtryk for, at virksomheder ikke helt ved, hvordan de skal bruge influent-samarbejdet. Og begge dele er noget af det, vi dagligt arbejder for at tage et opgør med.

Et rigtigt arbejde kræver rigtig løn

For influenterne skal betales ordentligt for det, som de rent faktisk leverer. Vi ser også gang på gang, at der ikke er lighedstegn mellem følgerantal og salg, da de mindre influenter sagtens kan præstere langt bedre, fordi de ofte har en tættere relation til deres følgere, og dermed også kender dem bedre.

I løbet af Make Influence’s første tre år i branchen har vores influenter mere end 100 millioner kroner for virksomhederne.

Det er dermed ikke småpenge, som influenterne får langet over deres digitale disk. Markedsføringsmetoden viser sit værd over en bred kam af brancher. Om det så gælder biler, rejser, mode eller sexlegetøj, kan influenterne deres kram.

Kigger man mod USA, bruger man i høj grad også metoden til at opnå politisk indflydelse, hvilket vi også er begyndt at se herhjemme, blandt andet da vi i forbindelse med nedlukningen af det danske samfund kunne opleve selveste statsministeren side om side med den populære danske influent Alexander Husum på hans YouTube-kanal med en klar appel til særligt de unge følgere, som han har godt fat i.

Med en statsministers blåstempling og en lang liste af virksomheder, som har fået dokumenterede resultater i højere grad end gennem traditionel markedsføring samt øget indtjeningen, mener jeg derfor også, at det er på tide, at virksomhederne stopper med at opfatte influencer marketing som en lidt for spændende satsning og i stedet anerkender det som den etablerede forretning, det i virkeligheden er.

Det skylder de deres egen forretning.

Rasmus Bruus Larsen er CEO i og stifter af Make Influence.