Annette Juhler Kjær tiltræder i en nyoprettet stilling som chef for kommunikation, CSR og Public Affairs hos 7-Eleven.

Hun skal være med til at styrke brandets position indenfor bæredygtighed og socialt ansvar, oplyser 7-Eleven i en pressemeddelelse.

“Det er præcis i krydsfeltet mellem forbrugernes dagligdag og de kæmpestore udfordringer vi som samfund har med klima, socialt ansvar og diversitet, at vi for alvor kan rykke”, skriver Annette Juhler Kjær i meddelelsen og fortsætter:

“De modigste og dygtigste virksomheder er i stand til at løfte opgaven, hvis de lykkes med at gøre livet lettere for alle os forbrugere, som gerne vil leve lidt mere grønt og tage ansvar.”

Hun fortæller videre, at erhvervslivet skal tage ansvar og gå forrest, så forbrugerne har en mulighed for at tage personligt ansvar i dagligdagen.

Annette Juhler Kjær har tidligere været kontorchef i miljøministeriet og medlem af den øverste ledelse i Salling Group med ansvar for kommunikation, public affais og CSR.