Cecilia Jonasson bliver ny CEO for det aarhusianske bureau Heyday. Hun har tidligere været CEO for dentsu media brands Aarhus, men har siden september 2022 været selvstændig.

Ansættelsen sker ifølge en pressemeddelelse fra Heyday for at indfri deres ambitioner. Hun bliver flankeret af Anders Lorentz og Ditte Rønn, der begge er CEOs, stifter og ejer af Heyday.

“Vi står nu med et bredere og endnu stærkere ledelsesteam, og med Cecilia ombord er jeg sikker på, at vi kan tage Heyday til next level,” skriver Anders Lorentz i pressemeddelelsen.

Heyday blev grundlagt i 2008 og huser 35 medarbejdere i Aarhus og Bukarest. Cecilia Jonasson var på The M List i 2020.

“Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at tiltræde som CEO hos Heyday A/S. Jeg glæder mig til at blive en del af virksomheden og til at fortsætte med at levere høj kvalitet inden for tech, creative og marketing. Jeg ser et stort potentiale i Heyday, og jeg ser frem til at arbejde sammen med resten af ledelsen for at udvikle virksomheden og sikre en fortsat vækst,” skriver Cecilia Jonasson i meddelelsen.