En ny analyse fra MyResesch – CMO trendanalysen – viser, at de danske virksomheder er blevet markant mere tilbageholdende, når det handler om at bruge grønne budskaber i deres markedsføring.

Ifølge analysen lod 7,4 procent af respondent-virksomhederne i 2023 være med at markedsføre miljø- og klimavenlige initiativer – i 2025 er det tal vokset til 17,2 procent.

For virksomheder med et marketingbudget på over 20 millioner kroner, benyttede 4,7 procent sig ikke miljø- eller klimamarkedsføring i 2023. I 2025 var det tal steget til 18,6 procent.

Bureauerne er blevet dygtigere

Analysen har også mål på virksomhedernes vurdering af deres bureau-partneres kompetencer inden for rådgivning om miljø- og klimamarkedsføring.

Og resultatet er gode nyheder for bureauerne, for de kompetencer er vokset, mener virksomhederne.

I 2023 mente 17,1 procent, at bureauernes kompetencer var ’store eller meget store’, når det kom til rådgivning om miljø- og klimamarkedsføring – i 2025 var det tal steget til 33,3 procent.

Bureaubiz oplyser, at CMO trendanalysen er foretaget af MyResearch i ugerne 20-23 2025, og at de 151 respondenter repræsenterer et samlet dansk marketingbudget på 5,3 milliarder kroner.

Respondenterne er rekrutteret fra den årlige imageanalyse MyImage Bureau.