Den økonomiske krise skaber nu en opbremsning i mediebudgettet hos britiske annoncører. Det skriver branchemediet MarketingWeek.

En femtedel af annoncører – helt præcist 20,1 procent – skar i sit mediespend i det tredje kvartal af 2022, viser tallene, der kommer fra IPAs Bellwether rapport.

I samme periode øgede 22,2 procent dog også deres mediespend. Men sammenligner man med kvartalet for inden, så er det en markant opbremsning. Her steg marketingspendet hos 10,2 procent af annoncører, når man fraregner dem, der skar ned.

Fra Paul Binsfair, direktør i IPA, lyder det, at virksomheder skal være varsomme med at skære ned på sit marketingbudget i krisen.

“I stedet for at skære hårdt på budgettet, hvilket kan føre til, at brands mister opmærksomhed hos kunderne og markedsandele, anbefaler vores eksperter, at de optimerer deres prissætning og reklame-strategi,” siger han og tilføjer:

“Vi taler for en mere lang-sigtet tilgang, som styrer væk fra den heftige salgsaktivering, der kan erodere brand-loyalitet og gøre, at selskaber taber profit.”