Apple har trukket en ny reklame, efter den fik kritik for at give et unuanceret og bedaget billede af Thailand. Det skriver techmediet The Verge.
Kampagnen, Apple har trukket, var en 10 minutter lang sag med titlen Out Of Office. Den fik ifølge mediet flere i Thailand til at opfordre til at droppe Apple-produkter.
Kampagnen er udformet som en fiktionsserie med navnet The Underdogs, hvor medarbejdere forsøger at løse problemer ved hjælp af Apples produkter, skriver mediet. Men fremstillingen af Thailand har af thaiere fået kritik for at være misvisende, og det undskylder Apple for i en officiel udmelding.
Vores intention var at fejre landets optimisme og kultur, og vi undskylder for ikke fuldt ud at fange landets livskraft. Filmen vil ikke længere blive vist,” lyder udtalelsen fra Apple, som har fjernet kampagnefilmen fra YouTube.
Man kan se den nu fjernede kampagne i en artikel fra branchemediet Campaign her.