I det forgangne år har Carlsberg skruet op for sine globale marketingaktiviteter, og har brugt 1 milliard kroner mere på at markedsføre virksomhedens brands, end man gjorde året før.
Det skriver MarketingWeek.
Ifølge mediet skyldes de øgede investeringer globalt, at Carlsberg prøver at gardere sig mod inflation og ændrede forbrugermønstre.
Bryggerigigantens CFO, Ulrica Fearn, har i går meddelt, at man kan forvente et yderligere marketing-boost fra Carlsberg det kommende år. Det på trods af, at virksomheden forventer, at øgede udgifter på 10 milliarder i 2023, skriver MarketingWeek.
I et større perspektiv har Carlsberg siden 2016 øget sine marketinginvesteringer med 35 procent, lyder det fra mediet.