Publicis i Danmark står bag ugens bedste reklame, hvis du spørger fagmediet Shots.

Hædren får det danske bureau for sine reklamespots for betalingskæmpen Visa. I alt drejer det sig om to spots, der skal vise, at det at betale med Visa altid lever op til forventningerne. Til at hjælpe sig med at producere filmene,er den svenske instruktør Gustav Sundström fra produktionsselskabet Business Club Royale hentet ind.

I det ene reklamespot møder vi en ældre, måske ensom, herre, der er ved at købe en robotstøvsuger, og vi følger den alternative virkelighed, hvor han først byder den velkommen som en hundehvalp og siden samsover med robotten.

I det andet spot ser vi en kvinde købe et duftlys med aroma af den vilde natur. Sekunder senere kommer en bæver med the, mens en ræv putter hende.

Du kan se begge reklamespots her.