Fanta går for første gang nogensinde ud med en global visuel identitet. 

Det skriver blandt andre fagmediet MarketingWeek.

Hidtil har det Coca-Cola-ejede brand opereret med ét logoudtryk i USA og et andet i Storbritannien. Oveni har der på enkelte markeder været mindre variationer. Men nu bliver Fanta ens i alle lande.

Logotypen minder om den tidligere britiske med de lidt kantede og skævt stillede bogstaver og den blå farve, men som noget nyt forsvinder cirklen og ’det grønne blad’.

Ifølge Coca-Cola selv er målet at “løfte det op på niveau med de andre ikoniske brands i Coca-Cola Company”, herunder Coca-Cola selv og Sprite.

Læskedriksgiganten gik sidste år ud med en omfattende, global revitalisering af Sprite-brandet. 

I den forbindelse lancerede man kommunikationsplatformen ’Heat Happens’, ligesom alle forpakninger fik nyt design.

Dengang sagde brand lead Aaliyah Shafiq-Ely til Marketing Week, at “forbrugerne I stigen grad har et globalt mindset, hvor sociale medier er med til at udviske grænser”.

Fanta kom til verden i 1940 og er dermed Coca-Colas næstældste brand.