Markedsleder i Norden inden for de kommende to år. 

Ovenstående er ifølge en pressemeddelelse ambitionen for finske Readpeak, der har valgt Thomas Haug Hartmann til at stå i spidsen for native-platformens satsning i Danmark. 

”Lige nu og her er Readpeak i Danmark en ’one-man army’ for at få løbet hele etableringen på plads. Men ambitionerne er at blive Nordens, og dermed og Danmarks, foretrukne platform indenfor Native Advertising,” skriver Thomas Haug Hartmann, tidligere stået bag lanceringen af Strossle på det danske marked, i en mail til Markedsføring.

”Da Readpeak er en 100 procent self-service platform og at al backoffice, teknik, data, design etc. ligger i Finland, er det ikke ambitionen at vi på medarbejderfronten ikke bliver mere end 5-7 personer på det danske marked,” tilføjer han i sin mail.

Ifølge en pressemeddelse fra Readpeak bruge flere end 2000 brands native-platformen, hvorfra der lanceres over 4000 kampagner årligt.