Som et led i Frankly Juices strategi har firmaet allieret sig med det skandinaviske brandbureau Everland for at udvikle en ny brand platform og visuel identitet.

Det nye sats skal understøtte en overordnet ambition om at få mere impact internationalt.

“Lige nu indfrier vi de delmål, som vi har sat os, og der er fuld fart på hele teamet. Vi er derfor ivrige efter at nå det næste niveau og gøre os bedre bemærket internationalt. Her er et stærkt Frankly-brand et essentielt element i den plan, hvis vi skal lykkes med det indenfor de kommende år,” siger Ann Forup Helmich, der er kommerciel direktør hos Frankly Juice, i en pressemeddelelse.

Lobber Levin, Senior Strategic Writer hos Everland, siger følgende om den kommende brand profil, som bureauet skal opbygge for Frankly.   

”Den nye position bliver et friskt og brutalt ærligt pust i markedet samtidig med at det afspejler firmaets grundlæggende værdisæt om, at du skal passe godt på dig selv, hinanden og verden.”

Det nye Frankly Juice brand forventes at blive rullet ud i løbet af 2023.