GroupM’s datterselskaber, der tæller Mindshare, Wavemaker og EssenceMediacom, har alle afleveret regnskaber for 2022.
Og mens alle tre stiger i omsætningen, er det kun Wavemakers resultat før skat, der også forbedres med cirka 900.000 kroner. Mindshares resultat før skat falder med lidt over 1,5 million kroner, mens EssenceMediacom mister hele 11 millioner kroner på bundlinjen. Sidstnævnte regnskab har Markedsføring tidligere skrevet om.
I et interview med mediet Bureaubiz, forklarer GroupM’s CEO, Jonas Hemmingsen, at forklaringen skal findes i flere nyansættelser og en gennemsnitlig lønstigning på syv procent.
“Vi havde et efterslæb fra 2021, hvor vi voksede meget markant, uden at vi kunne følge med i nyansættelser,” siger Jonas Hemmingsen til Bureaubiz, og peger på, at man har givet en ekstraordinær lønforhøjelse til kvindelig ansatte, efter man sidste år konkluderede et løngab mellem mandlige og kvindelige ansatte.
GroupM’s eget regnskab spejler tendenserne hos datterselskaberne. Her er omsætningen steget med 45 millioner kroner, mens resultatet før skat er faldet med 500.000 kroner.
Nedenfor er nøgletallene fra de forskellige virksomheders respektive regnskaber. Kilde: CVR.
GroupM’s regnskab:
2021-tal i parentes
Omsætning: 1,074 millarder (1,029 milliarder)
Personaleudgifter: 161,6 millioner (135,1 millioner)
Resultat før skat: 1 million (1,5 millioner)
Årets resultat: 720.000 (1,2 millioner)
Mindshares regnskab:
2021-tal i parentes
Omsætning: 362,5 millioner (341 millioner)
Personaleudgifter: 33,4 millioner (28,7 millioner)
Resultat før skat: 14,6 millioner (16,3 millioner)
Årets resultat: 11,4 millioner (12,7 millioner)
Wavemakers regnskab:
2021-tal i parentes
Omsætning: 746 millioner (683,4 millioner)
Personaleudgifter: 54,6 millioner (41,6 millioner)
Resultat før skat: 17,9 millioner (17 millioner)
Årets resultat: 13,9 millioner (13,3 millioner)
EssenceMediacoms regnskab:
2021-tal i parentes
Omsætning: 835,8 millioner (800,9 millioner)
Personaleudgifter: 60,97 millioner (46,9 millioner)
Resultat før skat: 9,4 millioner (20,7 millioner)
Årets resultat: 7,3 millioner (16,1 millioner)