Marketsquares case ´Everyone is a influencer´, som bureauet skabte for IKEA i 2020, er vekslet til en sølv pris ved det kreative awardshow Cresta Awards..

Det oplyser arrangørerne bag prisfestivalen i en pressemeddelelse.

Kampagnen, der – som mediet Markedsføring skrev i september – gjorde ’almindelige’ bæredygtigheds-interesserede mennesker til grønne influencere ved at gøre deres opslag til sponsorerede posts, vandt også sølv ved Danish Digital Awards 2021.

Ved Cresta blev det i september til fem shortlister for kampagnen, som altså nu er vekslet til en sølv-pris.

Til Bureaubiz, der også omtaler prisen, siger Anne Krogh, CMO i Ikea Danmark: 

“Vi har et mål om at anvende vores kontaktpunkter til at inspirere mere end 1 milliard mennesker verden over til at leve et mere bæredygtigt liv derhjemme. Med platformen gør vi det muligt for danskere med samme passion og interesse som os at få deres bæredygtige hverdagstips ud til de mange på trods af, at de selv har få følgere på sociale kanaler.”

Se film om kampagnen herunder, og se alle vinderene her.

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger