Det digitale konsulenthus, Impact, netop ansat Per Önnemyr i en nyoprettet stilling som Group Customer Experience Director

Svenske Per Önnemyr har senest været studiechef og designdirektør hos det globale frog design, og før det var han bureauchef hos Idean Sweden.

”Jeg var meget tiltrukket af IMPACTs mål om at blive en skarp og kvalitetsbevidst ”European challenger”, samt at kunde- og menneskecentrering vil være kernen i det,” siger Per Önnemyr om sin bevæggrund bag skiftet. 

Hos IMPACT-direktør, Kasper Holst, er der glæde at spore over tilgangen af Per Önnemyr, og han mener, at dennes store erfaring være med til at styrke kvaliteten af konsulenthusets løsninger og ydelser.  

”Jeg er ret stolt og beæret over, at vi formår at tiltrække en af Europas absolut førende CX-profiler. At han nu som medlem af IMPACT-familien kan bruge sin unikke erfaring til at binde data, UX og forretning sammen til personlige og nyskabende kundeoplevelser bliver noget af en game changer for os, og det vil uden tvivl blive en klar fordel for både vores kunder og deres kunder,” siger Kasper Holst. 

Impact blev etableret 1998 i Aarhus og har i dag mere end 400 medarbejdere på kontorer i Aarhus, København, Odense, Stockholm, Beograd, Evora og Lissabon.