Nul.

Så mange sager har Dansk Journalistforbunds influentnævn efter ét år i luften behandlet. Det skriver fagbladet Journalisten.

I alt har 200 influenter tilmeldt sig under nævnet, der skulle håndtåre klager over brud god influencerskik – men uden at det indtil videre har ført til klager eller sager mod nogen af dem.

”Der har stadig ikke været klager, og vi har ikke haft anledning til at tage nogle sager op af egen drift,” skriver Caroline Heide-Jørgensen, forperson for nævnet, i en mail til Journalisten.

Til Politiken ærgrer medieanalytiker Camilla Mehlsen over, at nævnet endnu ikke har behandlet klager, og ikke flere end 200 har tilmeldt sig nævnet.

”Det er svært at få et eksakt billede af, hvor mange influencere der er i Danmark, men der er selvfølgelig flere end 200,” siger hun.