Thomas Honoré tiltræder som CEO i den digitale analysevirksomhed AudienceProject.
De sidste år har han ageret først eksternt konsulent og siden bestyrelsesformand for firmaet, så huset er bestemt ikke ukendt land.
“Jeg oplever en virksomhed, der både rummer en dyb kompetence og et enormt vækstpotentiale,” skriver Thomas Honoré i en pressemeddelelse.
AudienceProject leverer målgruppemålinger af digitale reklamer på tværs af medier og platforme og har blandt andet internationale kunder som L’Oreal og Nestlé.
Med Thomas Honoré i spidsen er ambitionen at skalere analysevirksomheden internationalt og gøre den til “verdens førende cross-media audience measurement platform”, oplyser de i pressemeddelelsen.
Samtidig med Thomas Honorés tiltrædelse som CEO, overtager Mogens Storgaard Jakobsen rollen som bestyrelsesformand. Den tidligere CEO og medstifter, Henrik Lauritzen, forbliver aktionær i virksomheden.