”Ferie, ferie, ferie…”

De fleste har nok sunget ovenstående omkvæde på sidste skoledag inden sommerferien.

I år kommer Feriesangen dog til at lyde en smule anderledes, end den plejer, da Kræftens Bekæmpelses solkampagne, kreeret af &Co., har fået lov af Wilhelm Hansens musikforlag til at tilføje et ekstra vers til sommer-klassikeren.

Det ekstra vers handler om solbeskyttelse, og skal få landets skolebørn til at gå på ferie med en reminder i baghovedet om, at de kan undgå solskoldninger.

Baggrunden for kampagnen er, at hver tredje barn i Danmark bliver solskoldet i deres sommerferie, og det er den tendens, som Kræftens Bekæmpelse nu vil bryde med ved at gøre både forældre og børn mere opmærksomme på beskyttelse for solens skadelige stråler.

Tidspunket for kampagnen er strategisk vigtigt. Men også kvaliteten af eksisterende feriesangs-materiale på nettet har været afsæt til kampagnen.

”Vi ved, at der primært først bliver søgt på Feriesangen i ugen op til sidste skoledag. Mange af de materialer, der er at finde på det store internet, er lidt tilfældige. Men her har vi en version, som ikke bare spiller, den hjælper også til bedre soladfærd,” skriver Louise Kramer, der er senior projektleder hos Kræftens Bekæmpelse, i en presssemeddelelse.

Kampagnen lever på solkampagnen.dk, hvor skolerne frem til sidste skoledag den 24. juni kan finde en masse materiale, der hjælper til at sille og fremføre den nye version af Feriesangen.

Du kan se og høre det nye vers i Feriesangen nedenfor:

For at se indholdet skal du acceptere cookies.

Opdater dine indstillinger
Hør Kræftens Bekæmpelses bud på en nye Feriesang her.