Partner i Help, Mikkel Luplau Schmidt, stopper efter mere end 10 år på bureauet.

Han har i stedet for landet et nyt job som medie- og pressechef i Alm. Brand. Det skriver han på LinkedIn.

“Efter snart 10 år hos Help og 14 år på bureau, er det tid til at prøve noget nyt,” skriver han i opslaget.

“Det er selvfølgelig mærkeligt at skulle sige farvel til Help og rigtig mange gode mennesker. Når man har været et sted i så lang tid, bliver det nærmest en del af ens identitet. Jeg har virkelig haft det sjovt og har været stolt af Helps udvikling og resultater de sidste 10 år. Men jeg vælger også at forlade Help på et godt tidspunkt: der ligger en klar strategi, et spritnyt brand og et stærkt fundament af topklasse rådgivere,” skriver han videre.

Help leverede i sit seneste regnskab et overskud på 10,7 mio. kr. før skat. Det kom efter et markant strategiskifte på bureauet, hvor man har skruet op for fokus på medarbejdernes trivsel – og forsøger selv at blive dygtigere til at lave indhold til sine kunder.

Det kan du læse mere om her.