”Efter knap 13 år i Lidl er det tid til at tage næste skridt i karrieren.”

Sådan skriver Rasmus Pape, der har arbejdet med indkøb og marketing i den tyskejede dagligvarekæde gennem næsten 13 år, på LinkedIn.

Senest har han været Chief Commercial Officer i kæden siden 2020.

Rasmus Pape skriver videre på LinkedIn, at han er stolt af sin tid i Lidl Danmark.

”Er særligt stolt over at jeg sammen med Lidl Danmark er gået forrest om udfasningen af cigaretter og aldersbegrænsning på energidrikke i dansk dagligvarehandel.,” skriver han og takker samtidig sine kollegaer og Lidls leverandører for samarbejdet. 

Hvad der skal ske på den professionelle front, ligger ikke fast endnu, skriver Rasmus Pape., der i første omgang vil nyde sommeren med sin familie.”Næste skridt kender jeg endnu ikke, men jeg er nysgerrig af natur og åben vedrørende nye muligheder,” lyder det fra Rasmus Pape på det sociale medie.

Ifølge en pressemeddelelse afløses Rasmus Pape af Maria Lovecchio, der har ‘mange års erfaring på indkøbsfunktionen fra Lidl i Italien og Slovenien’.