Mano har ansat Natalja Piiskoppel som ny strategidirektør. Hun bliver hentet ind fra London, hvor hun har besat en stilling som global strategisk direktør for IPG og Aegis.

Med tilgangen af Natalja Piiskoppel udgør strategiteamet over halvdelen af Mano, som nu kræver ”dedikeret ledelse”, siger stifter Jakob Stigler i en pressemeddelelse om baggrunden for tilgangen.

”Vi er super stolte over at kunne tiltrække en profil som Natalja, som lige så godt kunne være landet hos et af de store netværk på den anden side af Atlanten,” lyder det fra stifter Thor Otar, der, ifølge meddelelsen, nu bl.a. får frigjort tid til at fokusere på rådgivning af bureauets nøglekunder.