Partierne Nye Borgerlige og Liberal Alliance bryder loven i annoncer på Facebook. Det skriver tech-mediet Radar.

Ifølge mediet målretter partierne annoncer baseret på en såkaldt “kundeliste” blandt sine medlemmer, hvor der fremgår personfølsomme oplysninger som email, telefonnummer eller adresse.

Men det er ulovligt, slår professor i computer science ved IT-Universitetet, Louise Barkhuus, fast.

“Det er brud mod GDPR-loven. Medmindre folk eksplicit har sagt ja til det. Og det er stort set umuligt at lave den slags klausul. Sociale medier har ukendte modtagere, så en klausul vil være alt for bredspektret til at leve op til GDPR,” siger hun til Radar.

Radar har forsøgt at få en kommentar fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige, men partierne afviser at kommentere.