Regionale dagblade og lokale ugeaviser oplevede i 2022 et stort fald i indtægter fra annoncesalg.
Det viser nye tal fra Dagbladenes Annoncestatistik og Ugeavisernes Annoncestatistik, som Danske Medier Research står bag, skriver Mediawatch.
Hos de lokale ugeaviser faldt omsætningen fra printannoncer, ifølge Mediawatch, på 7,8 procent i 2022 i forhold til 2021 – fra 792,9 mio. kroner til 731,1 mio. kroner. Hos de regionale dagblade har man siden 2020 oplevet et fald i annonceindtægter på 15 procent
Mediawatch har talt med to bureaufolk, der ikke er overraskede over faldet, men anser det som betydeligt.
“Når både den lokale købmand og frisøren skal betale en høj elregning, har de de ikke nødvendigvis råd til at købe annoncer i den lokale avis. Og det er svært for aviserne at imødegå, samtidig med de selv er ramt af stigende priser på papir og distribution,” siger Claes Braagaard, der er Chief Investment Officer i Omnicom Media Group, til Mediawatch.
Både Claus Braagaard og Peter Sevel, der er direktør i Magna Denmark, der er en del af bureaukoncernen Mediabrands, peger på, at en af grundene til de faldende annonceindtægter er at lokalmedierne har fået øget konkurrence fra større nationale og internationale spillere.
Begge forventer, at 2023 vil byde på yderligere fald i annonceindtægter til lokalmedierne, og Peter Sevels bud er, ifølge Mediawatch, at man vil se et fald på 10 procent eller mere i 2023.
Printmedier under globalt pres
I går udkom Warc med rapporten Global Advertising Tends: Media Models in Flux, der understreger, at pressede printmedier ikke bare er et lokalt fænomen.
Ifølge rapporten er annonceindtægterne til printmedier globalt blevet halveret i løbet af de sidste seks år – fra ca. 75,9 milliarder dollar i 2016 til ca. 37,3 milliarder dollar i 2022, skriver PressGazette.
“For nyhedsbrands og magasiner har beskeden den beskedne vækst i digitale annonceindtægter været utilstrækkelige til at kompensere for faldet i annonceindtægter fra print, siver Warc Medias indholdschef, Alex Brownsell, der er forfatter til rapporten, i en pressemeddelese..
Warc-rapporten estimerer, at annonceindtægter for printmedier yderligere vil falde globalt med 7,7 procent i 2023.