Supermarkedskæden Meny har netop lanceret kampagnen Danske Madskatte, der skal understøtte kædens ambition om at være med til at udvikle og forbedre dansk madkultur.

Det skriver Meny i en pressemeddelelse.

”Meny skal være Danmarks Madmarked, så for os er det vigtigt at være med til at drive dansk madkultur bl.a. ved at fremme dansk fødevareproduktion,” siger marketingchef Rikke Bangild i en meddelelsen, hvor hun tilføjer:

”Danske Madskatte er produkter af særligt høj kvalitet og med en lokal historie, der skiller sig ud. Og frem for alt skal det være godt håndværk, der smager godt. Den slags produkter er vi er på jagt efter rundt om i landet, for de fortjener plads på vores hylder.”

Danske Madskatte-kampagnen er lavet i samarbejde med Marketsquare, der siden 2020 har været Menys strategiske og kreative lead-bureau.

Om arbejdet med kampagnen siger Camilla Flindt Hjælmhof, COO i Marketsquare, i meddelelsen:

Outdoor på Strøget i København fra Danske Madskatte-kampagnen. Foto: PR

”I et dagligvaremarked, der er drevet af pris, pris, og atter pris, er det en gave at få lov at arbejde med et brand, der har modet til at være vedholdende, og som holder fokus på at bygge sin position.”

Ifølge meddelelsen identificerer Meny løbende produkter fra hele landet, og lanceringskampagnen tager udgangspunkt i pølser fra Højer, vin fra Kolding, sauce fra Nordhavn og mælk fra Skævinge.

”Madskatte-konceptet handler i høj grad om lokale producenter og deres passion for at frembringe de bedste produkter, og vi mener, at de og deres historier fortjener at blive landskendte. Derfor satte vi dem i forgrunden. Helt bogstaveligt har vi overladt de store flader til de små producenter. Det gør samtidig, at producenter og Meny er fælles om kampagnen, og det synes vi adskiller den fra gængs supermarkedskommunikation,” siger Ulik Kepinski Rode, der er Creative Lead på Marketsquare.

Kampagnen kører i øjeblikket på Social, TV og outdoor i hele landet.

Se kampagnefilmen nedenfor: