Filminstruktøren Adam Berg, der har instrueret reklamefilm for nogle af verdens førende brands, har skrevet kontrakt med det danske produktionsselskab Thirsty.
Aftalen faldt endeligt på plads her i foråret og gælder i første omgang det danske marked, oplyser selskabet.
Adam Berg er lige nu aktuel med sin første spillefilm “Black Crab”, der ifølge bureauet ligger som den mest sete spillefilm på Netflix i verden lige nu.
Tidligere har han gjort sig bemærket med stribevis af internationale priser, siden han i 2009 sammen med Tribal DDB Amsterdam og produktionsselskabet Smuggler skrev reklamehistorie med “frozen moments”-filmen ”Carousel” for Philips.
Filmen vandt en Cannes Lions Film Grand Prix og var den første Film Grand Prix-vinder ved festivalen, som var tiltænkt at køre udelukkende online og ikke på TV.
Om signingen siger Thomas Veyssiere fra Thirsty:
”Vi har i Danmark allerede mange dygtige danske instruktører, men det vigtigt at have muligheden for ryste posen en gang i mellem. Og vi mener, at Adam kan være med at give nogle nye og anderledes kreative løsninger fra allerøverste hylde.”
Se eller gense ”Carousel” her.