Når Effie Awards Denmark afvikles til november, bliver det med udskiftning blandt juryforpersonerne.

Claus Andersen, der er Managing Director for Hearts & Science + Drum CPH, overtager efter Kim Boisen, CEO og Founding Partner hos Robert/Boisen & Like-minded.

Det skriver Kreativitet & Kommunikation, der står bag Effie Awards i Danmark, i en pressemeddelelse.

”Effie Awards er for mig en af de absolut vigtigste awards, fordi den har fokus på det vigtigste – nemlig effekten. Jeg glæder mig derfor til at yde mit bidrag til at hylde det arbejde, som kan inspirere os alle. Arbejde, som både er godt lavet, og som virker,” siger Claus Andersen i meddelelsen.

Hos Kreativitet & Kommunikation er direktør, siger Charlie Stjerneklar om Claus Andersens tilgang til awardens jury og Kim Boisens afgang:

”Med Claus får vi en stærk kompetence og repræsentation fra mediebureauerne, som et helt centralt for en pris, der har effektivitet i sit DNA. Samtidig vil jeg gerne takke Kim Boisen for hans ukuelige engagement og arbejde med få Effie Awards til Danmark og i at omsætte og oversætte Effies til et velfungerende dansk format.”

Jurylederskabet til Effie Awards Denmark 2023 varetages, udover Claus Andersen, af Ørnulf Johnsen, CEO i &Co. / Partner i NoA., Karina Holm Henriken, CEO og Partner i We Love People, Kim Boisen, Lars Samuelsen, Chief Strategy Officer & Creative Chairman hos Grey Group og Claus Andersen, Managing Director for Hearts & Science + Drum CPH.

Claus Andersen blev i april måned en del af Dansk Markedsføring bestyrelse