Dansk Erhverv præsenterer en ny kampagnechef. Den nye kampagnechef er Marcus Stoltze, som skifter til Dansk Erhverv efter halvandet år som rådgiver hos bureauet Operate A/S.

Hos Operate A/S har Marcus Stoltze været seniorrådgiver med ekspertise i digital kommunikation og sociale medier.

”Dansk Erhverv er allerede en stærk stemme i den offentlige debat. Med min indtræden i Dansk Erhverv har jeg en klar ambition om at styrke den stemme i endnu højere grad overfor både beslutningstagere og den bredere befolkning. Dansk Erhverv skal i endnu højere grad være kendt for at sætte dagsordener gennem kreative kampagner, databaseret kommunikation og digital interessevaretagelse. Det håber jeg, at jeg med min erfaring og viden, kan bidrage til.” lyder det i en skriftlig udtalelses fra Marcus Stoltze.