Design- og innovationsbureauet Oday har ansat designer Jens Munk.

Det skriver bureauet i en pressemeddelelse. 

Ifølge Oday er det ambitionen, at Jens Munk skal løfte design-disciplinen på bureauet til samme niveau som bureauets services indenfor innovation og strategi.

”Med Jens får vi en designer og ledestjerne indenfor faget – super værdifuldt for vores kunder, men selvfølgelig også for vores fremtidige kollegaer. Vi drager allerede nu fordel af hans viden og stringens, og det bliver kun vildere i takt med vækst og flere designkollegaer, som Jens kan guide og inspirere.”, siger Jacob Hvam, der er Managing Director i Oday.

Jens Munk kommer fra 1508, hvor han nåede at arbejde i næsten 10 år som Senior Designer. Hos Oday får han titlen designchef.