Ogilvy styrker sin health-afdeling i København med en ny Head of Health.
Det er Kathrine Færch Stadil, der indtræder i rollen. Det oplyser Ogilvy Health i en pressemeddelelse.
Og det er en erfaren profil, der rykker til bureauet. Kathrine Færch Stadil har 20 års erfaring fra både bureau og fra globale sundhedsbrands. Hun har tidligere arbejdet hos blandt andre The Unicorn, Hello Group og DDB Danmark.
“Jeg er utrolig glad for muligheden for at arbejde sammen med så mange talentfulde mennesker. Vi har så mange stærke senior profiler i teamet, der har arbejdet med healthcare i mange år. Det er meget inspirerende,” siger Kathrine Færch Stadil i pressemeddelelsen.
Fra chef i Ogilvy Health, Morten Frederiksen, lyder det:
“Sundhed er ikke længere bare én sektor – det er en drivkraft i hele vores samfund. Det mærker vi i alt fra receptpligtig medicin, fødevarer, oplevelser og livsstil og da sundhed har været en integreret del af Ogilvy i de sidste 20 år, så passer Kathrine fantastisk ind i teamet og vil være med at drive den videre udvikling,” udtaler Morten Vestergren Frederiksen.