Selvom det amerikanske jeans-brand American Eagles seneste kampagne har resulteret i mange eksponeringer og overskrifter, så har den store opmærksomhed omkring brandet ikke resulteret i øget salg.

Det skriver Adweek om kampagnen, der har den populære skuespiller Sydney Sweeney som blikfang.

Markedsføring har tidligere har skrevet om kampagnen, som en dansk brancheprofil forsvarer.

Tre uge efter lancering og en efterfølgende shitstorm viser tal fra Consumer Edge nu, at kampagnen ikke har rykket ved American Eagles salg af cowboybukser.

I perioden er brandets amerikanske markedsandel således gået op og ned uden store udsving mellem 17,5 og 19 procent – og det på trods af, at trafikken til brandets website visse dage steg med op til 60 procent i forhold til året før.

”American Eagle/Sydney Sweeney-miseren er en nyttig reminder på, at virale fænomener ikke nødvendigvis oversættes til hurtige ændringer i forbrugeradfærd,” siger Michael Gunther, der head of insights i Consumer Edge, i en i Adweek.

Samtidig viser tal fra Pass, ifølge mediet Retail Brew, at antallet af besøgende i American Eagles fysiske butikkerne er faldet, efter kampagnen udkom – i ugen der startrede med 3. August med ni procent.

Ifølge tal fra Consumer Edge kan man ikke se nogle forandringer i American Eagles forhold til salg til henholdsvis forbrugere, der stemmer republikansk kontra demokratisk, på trods af at kampagnen er blevet hyldet af den amerikanske præsident, Donald Trump.

Selvom American Eagle ikke har solgt flere jeans efter kampagnen, er virksomhedens aktiekurs dog steget med ca. 15 procent siden den udkom, skriver Adweek.