Operate har fra 1. marts 2023 ansat Camilla Sort som ny direktør med særligt ansvar for kreativitet og innovation.
Det skriver bureauet i en pressemeddelelse
Camilla Sort kommer fra en rolle som partner i Muusmann med ansvar for forandringsledelse. Tidligere har hun været kommunikationsdirektør og kommunikationsrådgiver for en række private virksomheder og organisationer.
Om baggrunden for skiftet siger Camilla Sort:
”Operate har i de seneste år styrket forandringsfagligheden i rådgiverteamet. For mig at se kalder komplekse samfundsudfordringer på evnen til at stille nysgerrige spørgsmål og finde modige løsninger i nye partnerskaber. Derfor er jeg utrolig glad for, at man nu også inviterer kreativiteten endnu mere ind i løsningsrummet, så vi sammen med kunderne kan udfordre tænkning og tilgange.”
Før hun kom til Musmann har Camilla Sort i mere end 10 år været udøvende kunstner inden for billedkunst og performancedesign samt selvstændig konsulent med særlig fokus på organisations- og lederudvikling.
“Med Camilla Sort om bord får vi en stærk kreativ kapacitet, der med sin mangeårige erfaring med forandringsopgaver, involverende processer og organisationsudvikling, kan bidrage til at skabe nogle endnu mere modige, meningsfulde og holdbare løsninger på de problemer, som kunder og samfundet står overfor,”siger adm. direktør i Operate, Anders Dybdal, i meddelelsen.