Orchestra opruster på dataanalyse med ansættelsen af Mette Vernegren.

Det oplyser bureauet i en pressemeddelelse.

Mette Vernegren får ansvaret for Orchestras data og indsigts-område – med den officielle titel Director of Data & Insights.

Mette Vernegren har mange års analyseerfaring fra bueaubranchen og har de seneste fem år været ansvarlig for Data Insigths hos analysehuset Wilke.

“Det, der især tiltalte mig ved Orchestra, er ambitionen om at gøre data og indsigt til en endnu mere integreret del af den samlede rådgivning. Data skaber først rigtig værdi, når vi kan omsætte den til bedre beslutninger for kunderne, og det kræver både stærke specialistkompetencer og en tæt kobling til forretning og medier. Jeg glæder mig til at udvikle området sammen med teamet og resten af Orchestra,” udtaler Mette Vernegren i meddelelsen.