Fern. udvider sit talent-roster med den kreative profil Tammes Bernstein, der både arbejder med klassisk filmproduktion og AI-film.
Det skriver produktionsselskabet i en meddelelse til Markedsføring.
Tammes Bernstein har en baggrund i visuel kommunikation fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og har tidligere arbejdet som art director hos blandt andre AKQA i Paris og Advice.
Desuden er Tammes Bernstein uddannet filminstruktør fra National Film and Television School i England I 2025 debuterede han med sin første spillefilm, dokumentaren Kærestebreve fra Thy produceret med støtte fra Det Danske Filminstitut og DR.
”Et unik kreativt sind”
Tammes Bernstein er erfaring som art director giver ham ifølge meddelelsen “en sjælden kombination af konceptuel forståelse og filmisk håndværk”.
Fern.s executive creative Jeppe Kolstrup, fortæller om baggrunden for valget af Tammes Bernstein til selskabets roster:
“Vi har længe været i dialog med Tammes, fordi han besidder et unikt kreativt sind. Jeg har aldrig før mødt en instruktør, der med legende lethed bevæger sig mellem art direction, dokumentarfilm, fiktionsfilm, kampagnefilm og AI. Og så er Tammes et utroligt behageligt menneske, hvilket altid er afgørende, når vi indgår nye samarbejder.”
Om samarbejdet med Fern. lyder det fra Tammes Bernstein er :
“Jeg ser frem til at kunne arbejde både med klassisk film og AI – og til at udforske, hvordan de to kan spille sammen og åbne nye muligheder for, hvordan vi udvikler, producerer og fortæller visuelle historier i de kommende år. Jeg glæder mig meget til at starte samarbejdet.”
Hos AKQA arbejdede Tammes Bernstein blandt andet med Nike, Chanel, Martell, Hermes og RedBull.
Og i sin tid hos Advice konceptualiserede og instruerede Tammes Bernstein sidste år relanceringen af den ikoniske guldæske for Anthon Berg – samt en serie af film om hjemmeberedskab, som var den første større kampagne for det nyoprettede Styrelsen for Samfundssikkerhed.