Qatar forsøgte med gratis fodbold, fly og bolig at lokke danske influencere til VM i Qatar. Det skriver DR.

Ifølge DR er der tale om tre danske influencere, som Qatar har forsøgt at lokke med en stor fodboldferie for at skabe positiv opmærksomhed om landet og slutrunden.

En af de influencere, der er blevet inviteret til Qatar, er Johan Søgren Jensen, der står bag Fodboldidioterne.

Twitter skriver han om henvendelsen:

“Fodboldidioterne blev inviteret derned, men sagde nej, da de ikke kunne skaffe billetter til Danmarks kampe, og vi så ikke nogen grund. De ville betale fly og et sted at bo, vi skulle være der i 16 dage og se åbningskampen. Som et uafhængigt fodboldmedie, der ikke laver de store penge og hvor jeg ikke engang får løn, så var det her en mulighed for at dække VM tæt på, men en mulighed vi som sagt endte med at sige nej til,” skriver Johan Søgren Jensen.

Tidligere reality-deltager Mikkel Dupont Vilstrup samt TikTok’er Jeppe Christoffersen fortæller også DR, at de er blevet tilbudt en rejse til Qatar, som de har takket nej til.

I Danmark fortæller to af VM’s topsponsorer, Coca-Cola og McDonald’s, til Markedsføring, at de trods den store bevågenhed om VM har valgt ikke at lave VM-reklamer lokalt i Danmark. Læs den historie her.