Børns afhængighed af de blåt lysende skærme og sociale medier har den seneste tid været en af de varmeste kartofler.

Og i et nyt univers tager rejsesøgemaskinen Kayak også et opgør med samfundets forhold til skærme og de meninger og holdninger, vi bliver serveret.

Kayaks opfordring er klar: I stedet for at opleve verden gennem en skærm og andres anbefalinger, vil Kayak have dig ud og se, smage, føle og dufte den, så du kan danne dine egne oplevelser og holdninger. Go see for yourself er payoff på den nye kampagne samt brand- og kommunikationsplatform. Alt sammen lavet i samarbejde med &Co./NoA.

“Missionen med kampagnen er at hjælpe folk til at opleve styrken ved at rejse. Med vores nye platform vil vi bevæge os ud over de funktionelle fordele ved at være rejseudbyder og etablere en tydelig følelsesmæssig forbindelse med rejsende,” skriver Per Christiansen, Senior Vice President of Marketing at Kayak, i en pressemeddelelse og tilføjer:

Go see for yourself indkapsler og udvider ikke kun vores oprindelige vision, men fungerer også som en effektiv CTA, der forbinder top til lower funnel.”

Lanceres på baggrund af undersøgelse

I arbejdet med at skabe det nye univers, foretog Kayak også en større, international undersøgelse, der udforskede respondenternes forhold mellem rejser, meninger og perspektiver om os selv og vores verden.

Artiklen fortsætter under filmen.

Se universets hero-film her.

Undersøgelsen viste, at over de seneste år, har 72 procent følt, at det var sværere at vide, hvilke meninger man skulle stole på, 75 procent at holdninger i samfundet er blevet mere polariserede og 68 procent, at der er en stigende forskel mellem virkeligheden og det, vi ser på sociale medier.

Om Kayaks undersøgelse

Undersøgelsen blev foretaget online af Norstat for Kayak.

6001 respondenter fra USA, Frankrig, Australien, Spanien, Storbritannien og Tyskland deltog.

Respondenterne var mellem 18 og 75 år og var repræsentative for de enkelte lande.

Kilde: Kayak

Den viste dog også, at 80 procent af de adspurgte mener, at rejser giver dem nye perspektiver på verden, mens 59 procent sagde, at rejser får dem til at stole mere på deres egne meninger.

Og den undersøgelse brugte &Co. til at skabe det nye univers, skriver bureauets Senior Strategic Planner Aylin Kanpak Gjerløff i meddelelsen.

“At rejse udvider vores horisont og styrker vores vej til selvaktualisering, det er understøttet og dokumenteret. Men det, vi opdagede i vores research og undersøgelsen, var ideen om, at når vi passivt lader vores verdenssyn blive dikteret af andre, kan der meninger ubevidst sætte grænser for vores sind, hvorimod førstehåndsoplevelser udvider vores verden og selvforståelse. Dette bragte et nyt perspektiv på værdien af rejser, som blev den vigtigste indsigt i platformen og kampagnen – vigtigheden af at huske at go see for yourself.