Branding- og desingbureauet Everland har nappet tre store designpriser for et nordisk samarbejde med Rema 1000 i Norge.

Det er for designet af Rema 1000’s eget private label-brand, R, at Everland napper tre Vertex Awards, der har fokus på detailhandel.

Everland vinder både en pris for designet af hele serien samt for et Poké Bowl-design og et design af frostgrøntsager.

“Vi er så stolte over igen at løfte en Vertex Award,” lyder det i en pressemeddelelse fra Mikael Tonning, designdirektør i og medstifter af Everland.

Everland har samarbejdet med Rema 1000 siden 2015. Sammen vandt bureauet og Rema 1000 også en Vertex Award i 2019.