Smykkevirksomheden Camilla Kroeyer Jewellery har fået en politianmeldelse på nakken.
Det skriver Forbrugerombudsmanden, der har meldt det populære smykkebrand til politiet for at overtræde markedsføringsloven, i en pressemeddelelse.
I næsten halvandet år markedsførte virksomheden et såkaldt ”intro tilbud” og gav forbrugerne indtryk af, at de skulle slå hurtigt til, hvis de ville gøre brug af tilbuddet,” skriver Forbrugerom
Virksomheden markedsførte således i en periode på næsten halvandet år via bl.a. Facebook, Instagram og Messenger tilbud med teksten ”Intro Tilbud”, ”Sidste Chance” og ”Udløber Snart”.
Men den går ikke, mener Forbrugerombudsmanden.
For ifølge markedsføringslovens vildledningsforbud må virksomheder ikke fremstille et tilbud som tidsmæssigt eller mængdemæssigt begrænset for at tilskynde forbrugeren til at træffe en hurtig beslutning, hvis tilbuddet rent faktisk ikke er tids- eller mængdemæssigt begrænset.
I det konkrete tilfælde vurderer Forbrugerombudsmanden, at Camilla Kroeyer Jewellery gav forbrugerne indtryk af, at tilbuddet var begrænset til alene at gælde i et nærmere bestemt og begrænset tidsrum – og dermed var med til at ”fremkalde en umiddelbar købsbeslutning”.
”Helt generelt skal virksomheder holde sig til sandheden i deres markedsføring. De må ikke give indtryk af, at et tilbud er tidsbegrænset, når det ikke er tilfældet,” udtaler Forbrugerombudsmand Torben Jensen i meddelelsen, og uddyber:
”I sagen om Camilla Kroeyer Jewellery gjaldt tilbuddet i næsten halvandet år og blev alligevel markedsført med udsagn som ”udløber snart” og ”sidste chance”. Det er klart vildledende og i strid med markedsføringsloven.”
Forbrugerombudsmanden har tidligere indskærpet markedsføringslovens vildlednings regler over for Camilla Kroeyer Jewellery i en lignende sag.