TikTok lancerer nu sit Search Ads-værktøj i Danmark og Europa. Det oplyser TikTok i pressemeddelelse.
Annonceværktøjet gør, at det fremover er muligt for danske annoncører at få placeret deres annoncer i TikToks søgeresultater.
Værktøjet har været rullet ud i flere andre lande. Ifølge TikTok gør værktøjet det muligt for brands at målrette deres annoncer mod de typer søgninger, brugerne laver, for at få større relevans.
En undersøgelse fra TikTok har tidligere vist, at 58 procent af deres brugere anvender platformen til at finde nye brands (undersøgelsen havde 13.000 deltagere).