Represented, der tidligere hed Bloggers Delight, endte seneste regnskabsår med et overskud på bare 650 kr. mod 1,7 mio. kr. året før.

Samtidig faldt bruttofortjenesten 17 pct. til 9,5 mio. kr. viser regnskabet.

”Det er over en bred kam, at vores kunder, annoncørerne, har været mere tilbageholdende end tidligere,” siger Henrik Akselbo, adm. direktør og medejer af Represented, til MediaWatch.

Bureauet gik ellers ind i året med forventninger om videre vækst efter et omsætningsmæssigt rekordår i 2023/24, fortæller han til Mediawatch.

Men efterfølgende blev opgaverne blev mindre og færre, og i dag er staben hos Represented som resultat reduceret med omkring 30 pct.

Nu satser influencerbureauet ifølge Henrik Akselbo på TikTok, internationale aktiviteter og mere effektiv brug af AI i både drift og udvikling. Men han forventer dog stadig, at indeværende regnskabsår bliver svært, fortæller han til Mediawatch.