I dag ser en ny tv-reklame og brandingvideo dagens lys, der sætter fokus på det, der gør Brøndby IF helt unik –klubbens særlige ånd, fankultur og stolthed for Vestegnen.
Bag videoen står Brøndby IF’s hovedpartner Betano, der er produceret af produktionsselskabet Kind og er en hyldest til både fællesskabet på og udenfor banen omkring Brøndby IF.
I videoen er er ifølge en pressemeddelelse fra Betanp et symbol på det nye partnerskab mellem Brøndby IF og Betano, der trådte i kraft i sommeren 2025,
”Brøndby IF repræsenterer passion, loyalitet og fællesskab – værdier vi deler, og som vi er stolte af at skildre gennem denne brandingvideo, der sætter nye standarder for sponsorater i Danmark,” siger Kresten Hougaard, dansk landechef hos Betano i en pressemeddelelse om lanceringen.
Vil bygge bro mellem sport, kultur og lokalt sammenhold
Ifølge pressemeddelelsen hviler partnerskabet Brøndby og Betano imellem på en stærk fælles ambition om at skabe meningsfuldt indhold og initiativer, der bygger bro mellem sport, kultur og lokalt sammenhold.
”Vi har et mål om at indgå i aktive partnerskaber med partnere, der vil skabe og udvikle – og som både forstår, omfavner og bidrager til den kultur, der kendetegner Brøndby IF,” siger Martin Sahlertz, der er director of sales & business development i Brøndby IF i meddelelsen.
“Det både vil og gør Betano som vores nye hovedpartner, og det er en af hovedårsagerne til, at vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi indledte tidligere på året,” tilføjer han.
Bag kulissen til derby-sejr
Bag videoen – der blandt andet blev optaget under Brøndbys seneste derby-sejr over rivalerne fra FC København.
Og ifølge Kind har de haft særlig fokus været at indkapsle de særlige øjeblikke og stemninger, der definerer Brøndby IF.
“Vores mål var at indfange nerven fra Vestegnen – loyaliteten, viljen og fællesskabet. Sammen med Betano og Brøndby IF håber vi, at vi har skabt noget, der føles ærligt, filmisk og tro mod fansene – en lille hyldest til de mennesker, der er Brøndby,” siger Kate Kagawa, der er producer & Partner i Kind.
Videoen, hvor flere af fodboldklubbens kendte profiler – herunder Patrick Pentz, Sean Klaiber og Michael Gregortisch – medvirker, vil fra i dag kunne ses på både landsdækkende tv og på Brøndby IF’s og Betanos digitale platforme.