Line Nøhr Kobzili tiltræder fra årsskiftet stillingen som CMO i VisitDenmark.

Og hun er ikke helt ukendt med de danske attraktioner, hun kommer nemlig fra en stilling som Marketing Director i Tivoli. Derudover har hun også har arbejdet på bureauer som Kunde & Co og AdTomic og som Nordic Marketing Manager hos Moët Hennesy.

”Turismen, oplevelser og kultur hører blandt de stærkeste erhverv, og jeg er ekstremt ydmyg og beæret over at træde ind i rollen som CMO hos VisitDenmark og blive en del af holdet, der skal sikre at Danmark bliver et endnu stærkere brand internationalt,” skriver Line Nøhr Kobzili i en pressemeddelelse.

CEO i VisitDenmark, Katja Moesgaard, kalder det “et fantastisk godt match”.

“Danmark skal have et stærkt brand i udlandet og skal positioneres som en attraktiv destination, og derfor er det vigtigt at sikre fortsat og øget opbakning om Danmarksbrandet blandt alle turismens aktører. Det handler om fortsat at udvikle markedsføringen på alle platforme, så vi sikrer, at de offentlige og private investeringer giver de bedste resultater. Ikke mindst handler det om at spille ind til den nationale strategi, så VisitDenmark kan være med til at sikre bæredygtig vækst i dansk turisme,” skriver Katja Moesgaard i meddelelsen.