Platformen X har ramt den dårligste opfattelse blandt brugerne, siden Elon Musk overtog det, der dengang hed Twitter.
Det skriver branchemediet Marketingweek baseret på en rundspørge blandt britiske brugere af X lavet af YouGov.
Her angiver 42 procent af de britiske brugere ifølge mediet, at de har en negativ opfattelse af X. Og 62 procent angiver i rundspørgen, at der er for meget frihed til at poste skadeligt eller stødende indhold på X.
Reaktionen fra brugerne kommer efter en periode, hvor X og Elon Musk i stor grad har været i vælten blandt internationale annoncører.
Blandt andet har X sagsøgt det internationale annoncørforbund, WAF, samt flere store virksomheder, herunder danske Ørsted, for at lave det, som Elon Musk og X beskriver som et ulovligt boykot af X som annonceplatform.
Noget, som WAF afviser, og som Ørsted ikke har ønsket at kommentere på.