“Kære erhvervsminister Morten Bødskov og Forbrugerombudsmand Torben Jensen.”

Sådan starter et åbent brev fra 120 influencere, YouTubere og online indholdsproducenter, som er bekymrede over den måde, som markedsføringsloven nu bliver fortolket på – og efterlyser klarere og mere fair lovgivning på området.

På listen af medunderskriverne er blandt andet Matilde Trobeck, Rasmus Kolbe (Lakserytteren, red.), Stephanie Fisker og Morten Münster.

Det åbne, bekymrede brev kommer efter en indskærpelse fra Forbrugerombudsmanden, der for nylig i en udmelding slog fast, at alt indhold, som influencere lægger ud på deres sociale medier, i udgangspunktet skal betragtes som reklame.

Hvad udmeldingen fra Forbrugerombudsmanden reelt betyder for influenters virke, har mediet Markedsførings podcast Indsigten også sat fokus på.

 Vil betyde reklame, der ikke er reklame

I det åbne brev formulerer de 120 influencere to overordnede bekymringer.

”At det bliver sværere at skelne mellem indhold og reklame” og ”at vores ytringsfrihed begrænses og konkurrencevilkår forringes,” skriver de i brevet.

Afsenderne pointerer at de er bevidste om deres ansvar, særligt overfor børn og unge, og at de synes, at det fortsat skal være nemt at skelne mellem deres almindelige indhold og det, der er reklame.

”Nu bekymrer det os, at Forbrugerombudsmanden fortolker markedsføringsloven sådan, at vi i fremtiden skal skrive “reklame” på langt mere indhold, end vi har gjort hidtil, og på indhold, som efter vores opfattelse slet ikke er reklame,” står der i det åbne brev.

Ifølge influencer-gruppen vil indskærpelsen tvinge dem til at skrive “reklame” på meget af deres selvbetalte indhold, hvis de i fremtiden skal sikre sig, at de ikke bliver politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Den tolkning af loven er forfatter og influencer-ekspert Katrine Thielke dog uenig med influencerne i, siger hun i Markedsførings podcast Indsigten.

”Det indhold, som man bare laver, fordi man synes, det er fedt, det er omfattet af markedsføringsloven – men det skal ikke markeres som reklame. Det vil sige, at alle kommercielle influenter skal fortsætte, som de hidtil har gjort,” siger hun

Påkalder sig ytringsfrihed

Influencer-afsenderne mener også, at indskærpelsen betyder, at der er urimelig meget indhold, de i fremtiden ikke vil kunne producere.

For eksempel vil de ikke kunne spille et computerspil, de selv har betalt for, eller vise hvordan de indretter deres hjem med møbler, de selv har købt. Eller indhold med deres venner, der også er influencere – fordi det kan fortolkes som en reklame for dem, skriver de.

Men, skriver influencerne:

”Måske er konsekvenserne ikke så omfangsrige, som vi frygter. Vi ved det ikke, fordi ingen kan fortælle, hvor grænsen går. Selv eksperter i jura er i tvivl.”

Influencerne skriver i opråbet, at de skal have mulighed for at bruge deres ytringsfrihed til at omtale produkter, virksomheder og steder på eget initiativ samt lave, omtale og producere indhold med andre mennesker, uden at det skal markeres som reklame.

”Det mener vi ikke for vores egen skyld. Det mener vi for seernes og samfundets skyld. Det bør nemlig altid være muligt at genkende reklame som reklame. Vi må for alt i verden undgå, at ordet reklame mister sin betydning,” skriver influencergruppen og tilføjer:

”Hvis alt bliver markeret som reklame, bliver intet set som reklame.”

Ulige konkurrencevilkår

Det andet overordnede bekymringspunkt i det åbne brev går på, at influencerne mener, at indskærpelsen fra Forbrugerombudsmanden betyder, at deres konkurrencevilkår forringes.

”Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse er alt indhold, som vi laver, nu også en reklame for os selv. Vi skal nemlig betragte os selv som produkter,” skriver de.

Influencerne mener, at hvis alt deres indhold nu betragtes som reklame og derfor skal overholde reglerne i markedsføringsloven, må de fremover ikke optage indhold med en 14-årig. Selv ikke med samtykke fra vedkommendes forældre, fordi børn under 15 år ikke må medvirke i reklame.

Influencergruppen mener blandt andet derfor, at reglerne for sociale medier er blevet mere forvirrende og strikse end for traditionelle medier.

”Hvis reglerne er så forskellige fra de traditionelle medier til de sociale medier, giver det ikke kun ulige konkurrencevilkår for os som indholdsproducenter. Det ødelægger også ytringsfriheden for os som privatpersoner, at vi ikke kan være os selv, se ud som vi gør og anbefale de ting, som vi holder af,” skriver de.

Nye regler giver flere gråzoner

Brevet fra influencerne slutter med en opfordring til erhvervsministeren og Forbrugerombudsmanden om at indgå en tættere dialog om området.

Gruppen skriver:

”Vi influencere og online-indholdsproducenter har længe efterspurgt færre gråzoner. De nye regler giver os kun flere. Vi ønsker også at beskytte brugerne bedre – særligt børn og unge. Men mange af de nye indskærpelser vil kun gøre det modsatte ved at skabe uklarhed og forvirring.”

Tirsdag eftermiddag – inden det åbne brev fra gruppen af influencere blev offentliggjort – inviterede Forbrugerombudsmanden via en pressemeddelelse influencere og deres bureauer til informationsmøde.

Her vil han ifølge meddelelsen ”gennemgå de regler i markedsføringsloven, som influenter skal være opmærksomme på, når de laver opslag på sociale medier”.

Arrangementet løber af stablen i København 25. november 2024.