49 reklame- og marketingfolk har oplevet krænkelser det sidste år

49 kolleger fra reklame, marketing, kommunikation og tech har oplevet uønskede kommentarer af seksuel karakter på arbejdet de sidste 12 måneder. Det viser en ny rundspørge lavet af mediet Markedsføring.

22 af de 49 har oplevet det flere gange, imens 27 personer har oplevet det én gang. Det er i alt 14 procent ud af 378 deltagere i rundspørgen, der har oplevet uønskede seksuelle kommentarer.

Samtidig har 29 personer i rundspørgen angivet, at de har oplevet uønsket fysisk kontakt på arbejdet. Det er otte procent af respondenterne. Desuden angiver 32 personer, at de er blevet fortalt uønskede historier med seksuelt indhold.

Tre personer angiver også i rundspørgen, at de er blevet bedt om en seksuel tjeneste til gengæld for en belønning som lønforhøjelse, forfremmelse eller en eftertragtet opgave. Én angiver at være blevet forsøgt voldtaget flere gange.

”Det er en stor del af respondenterne, der har været ude for noget,” siger professor emerita ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst, om resultaterne.

”Fordi svarprocenten er lav, så skal vi ikke hænge os så meget i de enkelte procenter. Men der er pænt mange, der får kommentarer med uønsket seksuelt indhold. Det er seriøst, og det er også den type krænkelse, man oftest ser i denne slags undersøgelser. Det værste er, at der faktisk er nogen, der er blevet forsøgt voldtaget,” siger professoren.

For godt et år siden afdækkede mediet Markedsføring omfanget af krænkelser i reklame og marketing i en større undersøgelse. Her angav en fjerdedel af 1.274 kolleger, at de over de sidste 10 år var blevet krænket på arbejdet.

Krænkelserne rammer både i bureaubranchen og hos annoncører samt blandt mænd og kvinder. For kvinder under 40 år var det 48 procent, der var blevet krænket. Samtidig modtog Markedsføring over 200 anonyme vidnesbyrd. Og fire kvinder valgte at stå frem med deres historier om, hvordan de havde oplevet krænkelser i branchen. Sammen med den nye undersøgelse tyder det ifølge Anette Borchorst på, at branchen stadig har et problem med krænkelser.

”Det viser klart, at der stadig er et problem. Så er spørgsmålet, om det bliver håndteret,” siger hun.

I alt 26 personer har anonymt skrevet til mediet Markedsføring med vidnesbyrd om de oplevelser, de har haft. En fortæller blandt andet om at være blevet vist ”dickpicks” og tilbudt uønsket sex med en kollega. Andre fortæller om ubehageligt fysiske og seksuelle berøringer. En beskriver en oplevelse, hvor en kollega var ”meget fysisk og verbalt omklamrende”.

Flere andre fortæller om kolleger, der er for nærgående og ubehagelige til firmafester. En række personer skriver også om ledere og chefer med større erfaring, der inviterer dem på dates, lægger an på dem på arbejdet eller kommer med kommentarer, hvor man oplever at blive seksualiseret.

I alt angiver 38 procent af dem, der har oplevet en krænkelse i Markedsførings rundspørge, at de er blevet krænket af en leder. 58 procent angiver desuden at være blevet krænket af en kollega. Netop krænkelser begået af ledere er et stort problem i branchen, lyder det fra Ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder og tidl. professor på Københavns Universitet, Bjarke Oxlund.

”Det er et wake-up-call til alle ledere i jeres branche,” siger Bjarke Oxlund og tilføjer:

”Det tal er klart det værste. Det er meget problematisk, fordi ledere er kulturbærere. Normalt er det lederne, man går til for at fortælle de her oplevelser. Derfor bliver det handlingslammende, når dem med det primære ansvar for et trygt og sikkert arbejdsmiljø udsætter én for det modsatte.”

Da Markedsføring afdækkede emnet i 2022, angav 46 procent, der havde oplevet en krænkelse, at en leder stod bag. Dengang råbte en stribe af landets førende eksperter vagt i gevær.

”Lederne stikker helt sindssygt ud,” lød det blandt andet fra lektor og kønsforsker på Roskilde Universitet, Kenneth Reinicke.

Tallet vakte også dengang bekymring hos Bjarke Oxlund.

”Når det tal er så højt, er det tydeligt, der er brug for en særlig indsats over for ledere i branchen,” sagde den daværende professor.

Den nye undersøgelse understreger for ham, at der kan være grundlæggende svært at gøre noget ved problemet på visse arbejdspladser i branchen.

”Hvis man er heldig, arbejder man i en stor virksomhed med strukturer som tillidsrepræsentanter og bestyrelse. Men i denne branche vil der også være mange mindre bureauer uden de strukturer. Så er det lederen, man skal gå til, men det er jo naturligvis utrygt, hvis det er dem, der krænker,” siger han.

Ifølge professor emerita Anette Borchorst er det tydeligt, at der stadig er en stor udfordring med ledere i branchen.

”Men det er meget svært at gå til lederne, hvis man oplever, at det er dem, der krænker,” siger hun og tilføjer:

”Men det er vigtigt at sige, at arbejdsgiverne har pligten til at agere på det. Der ligger et stort ledelsesansvar, og det ansvar er skærpet i lovgivningen,” siger Anette Borchorst.

Fra arbejdslivskonsulent i Ingeniørforeningen, IDA, Eva Jakobsen, lyder det, at der er et særligt problem, når du bliver krænket af nogen på arbejdspladsen, der har mere magt end dig selv. Hun har selv tidligere afdækket strukturelle problemer med krænkelser på arbejdspladser.

”Der er stadig en del ledere. Og at en leder har en grænseoverskridende adfærd kan bare ganges op i forhold til, hvis en ligeværdig kollega gør det. Det giver en magtasymmetri. Det gør det også, hvis det eksempelvis er en kollega med større anciennitet eller højere status end den krænkede. Du har næsten ikke magtfri rum på arbejdspladsen,” siger Eva Jakobsen.

Og hos Dansk Journalistforbund understreger arbejdsmiljørådgiver Tom Hansen, at netop krænkelser fra ledere er særligt alvorlige.

”Ledere har en helt anden magt end medarbejdere. Det er en grov udnyttelse af den magt, man har som leder, hvis man laver uønskede berøringer eller har et seksualiseret sprog,” siger Tom Hansen, der blandt rådgiver medarbejdere og arbejdspladser i mediebranchen til at håndtere krænkelsessager.

”Det er en klar overskridelse af folks grænser. Så på den måde er det ekstra slemt. For hvor går en medarbejder hen, hvis lederen ikke har en overordnet chef? Nogle steder kan du gå til en tillidsrepræsentant eller en arbejdsmiljørepræsentant, men ofte vil mange have svært ved at stå frem, hvis de er blevet krænket af en leder.”

Han understreger, at det er i strid med arbejdsmiljøloven, hvis arbejdspladserne undlader at håndtere krænkelser.

”Krænkende handlinger er en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Du skal tage fat i de konkrete tilfælde og håndtere dem,” siger han.

47 procent af dem, der har oplevet en krænkelse, angiver i rundspørgen, at de ikke har fortalt andre på arbejdspladsen om det, de har oplevet. 22 procent har fortalt om noget af det, de har oplevet, imens 31 procent har fortalt nogen om alle de ting, de har oplevet.

Ifølge professor emerita Anette Borchorst er det bekymrende, at næsten halvdelen undlader at fortælle andre på arbejdspladsen, når de har været udsat for en uønsket oplevelse af seksuel karakter.

”Det er problematisk, når halvdelen siger, at de ikke siger det, de oplever, videre,” siger hun.

”Det ligner også meget billedet fra jeres seneste rundspørge. Der er samtidig også en del, der siger det videre til især en kollega. Men grundlæggende viser det, at der må være store mørketal ude på arbejdspladserne, og at det stadig er svært og tabubelagt at tale om – selvom der er kommet mere fokus på emnet, og hvordan man takler det,” siger Anette Borchorst.

Tallet bekymrer også arbejdslivskonsulent Eva Jakobsen.

”Der er virkelig potentiale for forbedring. Det handler om, at man skal have nogle bedre færdselsregler på arbejdspladserne. Du kan godt opleve noget grænseoverskridende, men så bliver du i tvivl om, hvorvidt du har ret til at synes, det var ubehageligt. Og du kan komme i tvivl om, hvem du kan sige det til, og hvad der sker efterfølgende,” siger Eva Jakobsen.

Samtidig forklarer hun, at nogle kan have lyst til at undgå at tage de konflikter, der kan følge med at sige fra.

”Mange tænker, at de ikke vil starte en stor konflikt og skabe dårlig stemning. Der skaber selvregulering og en selvbebrejdelse, og det er et problem,” siger hun.

Grundlæggende betyder tavsheden også, at det bliver sværere at gøre noget ved krænkelser og grænseoverskridende adfærd.

”Når vi ikke taler om det, er det svært at gøre noget ved det. Du kommer til at føle skam og vende det ind ad. Du giver dig selv skylden for det, der er sket. Og i værste fald betyder det, at den krænkende part aldrig får at vide, at personen har overtrådt nogle grænser, og så kan det fortsætte, uden at nogen griber ind,” siger Eva Jakobsen.