Efter tre år som digitale marketing-nomader fortalte Maja Grønholdt og Stefan Landgreve i går her på mediet Markedsføring om deres erfaringer med at hoppe ud af det hjemlige job-hamsterhjul og i stedet rejse rundt i verden og arbejde fra forskellige lande.
Siden 2019 har de to drevet virksomheden Hyped Agency fra forskellige steder i verden, og det har, ud over et hav af fantastiske oplevelser, også givet en masse læring.
Vi bad dem give deres fem bedste råd til andre, som måske kunne have lyst til at gøre som dem – så værsgo: Her er deres take på, hvad man skal huske, og hvad man skal i hvert fald ikke skal gøre, hvis man vil være digital marketing-nomade.
1. Læg aldrig deadlines på en rejsedag
”Så sidder man der i en lufthavn med dårligt net, og skal aflevere noget om en time. Glem det.”
2. Lad være med at lægge et slutmål for, hvordan I vil leve
”Hav en drøm, arbejd mod den, men vær klar til at lave den om.”
3. Mærk og lyt til egne behov
”Hvis rejsen mod jobbet som direktør ikke er fed, så er det nok ikke den vej du skal gå.”
4. Undervurder ikke hvor lang tid, ting kan tage i andre lande
”I Danmark er det træls, at bussen er forsinket. Andre steder i verden, skal du slet ikke forvente at den kommer.”
5. Husk, at alt kommer med en pris
”Det er ikke bare at ligge på en strand. Det er hårdt at komme dertil hvor vi er. Vi elsker det, vi laver, men det er nogle gange også skidehårdt.”