Jeg er mest effektiv, når jeg har den rette balance. Det er en fornemmelse, jeg får hen over nogle uger eller måneder, hvor der er en god fordeling af ledelses- og driftsopgaver og kontakt med kunderne, for ellers savner jeg det faglige; At være med ude at pitche, at udvikle på en idé eller en strategi. Jeg får en kæmpe energi af at blive ved med det, selv om der også er andet på min tallerken som adm. direktør. 

Effektiv er et ord, der hører et gammelt paradigme til. Vi står et sted, hvor det kun at tale om effektivitet er meget fattigt. Vi bliver heldigvis mere og mere bevidste om, at man for at være effektiv også skal have et liv, hvor man er i balance. 

Post-corona har mange taget de første skridt ud i en ny måde at strukturere deres arbejdsliv på. Vi oplevede på Advice under corona, at vi alle kunne være super effektive, altså i den unuancerede forståelse af ordet. Alle var hele tiden i gang hjemme bag skærmen eller på et teams-møde, og nogle gange kunne man jo knap nok nå at få frokost. Men det havde en kæmpe pris på den spontane faglige udveksling, humøret og det sociale. Det var effektivt i et kort øjeblik, men det er – heldigvis – en model, vi ikke kan fortsætte. 

Det effektive arbejdsliv

Hvordan præsterer vi på arbejdet? Og hvornår præsterer vi ikke?

Det er centralt for mange at gøre det så godt som muligt på arbejde, men det kan være svært hele tiden at levere 100 procent effektivt.

Vi har derfor spurgt fire branchefolk – en direktør, en AD’er, en selvstændig kreativ og en kommunikationschef – hvordan deres arbejdsdag ser ud, hvornår de er mest effektive – og hvornår de slet ikke kan præstere.

Effektivitet handler for mig i virkeligheden om, at jeg laver noget meningsfuldt, hvor jeg kan se, at jeg rykker med det, jeg laver. Det handler om meget mere end for eksempel tid og økonomi. 

Det ville jo være fedt, hvis jeg kunne sige, at jeg var sådan én der var ude og vinterbade og dyrkede yoga hver morgen. Virkeligheden er bare noget mere mudret. Jeg er mor til to relativt små børn, så der er altså ikke en stor, strømlinet effektivitetsplan i mit liv. 

På en typisk arbejdsdag afleverer jeg børn eller sørger for de kommer godt af sted, og så cykler jeg på arbejde og er på kontoret ved halv ni-tiden. Derefter er mine dage en blanding af møder og forsøg på at få lidt effektiv arbejdstid, for nu at bruge det ord, på mine egne opgaver og projekter. 

Den store udfordring i mit arbejdsliv er at finde en god vekselvirkning mellem at være der, hvor jeg hjælper med strategi og udvikling og idéer på bureauet og så min fokuserede arbejdstid. Jeg kan godt have svært ved at prioritere det, vi på Advice kalder flow-tid, hvor jeg ikke bliver forstyrret. 

Jeg øver mig selv på at slukke min mail, så jeg ikke hele tiden skal tjekke den, når jeg skal skrive noget eller arbejde på et oplæg.  

Alle studier viser, at du ikke kan være effektiv med den samme opgave lang tid ad gangen. Det er et modus, du skal ind og ud af, men jeg skal tvinge mig selv ind i den fordybelse. 

Mange er gode til at strukturere deres dag og for eksempel fordybe sig om formiddagen og have møder om eftermiddagen, men så struktureret kan jeg i min rolle ikke være.

Jeg har en fast rutine med, at jeg altid forsøger at gå hjem ved normal arbejdstid. Jeg prioriterer at hente mine børn og være sammen med dem, når de for eksempel skal til sport efter skole. 

Mille Klink

Adm. Direktør i bureauet Advice siden 2020.

Inden da har hun haft flere roller på bureauet, hvor hun selv startede som kommunikationsrådgiver i 2010.

Har en master i Corporate Communication og Public Relations fra Aarhus Universitet.

Bestyrelsesmedlem i Kreativitet & Kommunikation.

Jeg har brug for et par timers arbejde om aftenen. Det har jeg fundet en god ro i. Her kan jeg være fokuseret uden at blive forstyrret og få samlet op på, hvad jeg skal den næste dag.

De værste dage er dem, hvor jeg kommer skævt fra start og ikke har tænkt over, hvad dagen skal byde på. Det planlægger jeg aftenen forinden, så jeg ved, hvad jeg vågner til. Så længe det ikke bliver mere nat end aften, fungerer det godt. Jeg kan godt smide en søndag i puljen også, men det hører til sjældenhederne. Jeg forsøger at prioritere mine weekender, så jeg ikke arbejder ud over søndag aften, hvor jeg altid får et overblik over ugen, der kommer. 

Jeg bliver mindst effektiv, når arbejdsmængden bliver for stor og opgaverne for komplekse. Det er et vilkår i mit job, men det giver mig altid en fornemmelse af utilstrækkelighed. Der er altid noget, jeg kan gøre lidt bedre. Men når jeg bliver smurt for tyndt ud og ikke har tid til at komme i dybden med opgaverne, så bliver jeg automatisk mindre effektiv. 

Jeg tror på, at man som menneske har brug for at være i balance som helhed for at kunne være god på arbejde. For mig betyder det for eksempel også, at det, når der er god energi og balance derhjemme, også er lettere at være fokuseret på arbejde. Arbejdslivet er bare en del af en større helhed, så når arbejdet spiller, er det ofte, fordi resten kører. 

Alenetid er det, der står nederst på min liste. Men som familie prioriterer vi at være aktive sammen. 

Jeg kan jo næsten ikke få mig selv til at sige det, men jeg er blevet bidt af mountainbike. Det startede under corona. Måske lidt kliché: Jeg blev direktør, og så skulle jeg åbenbart også begynde at cykle. Men det er en fantastisk måde at rense hovedet på – både som familie og alene en tur i skoven.

Når det går stærkt med sving og hop i skoven, så kan jeg ikke køre og tænke på et oplæg til næste onsdag. Jeg har også altid stået meget på ski. Det passer godt til mig, og mountainbike det er lidt den danske udgave at have ski under fødderne.

For det meste trumfer arbejdet den tid, jeg kunne bruge på mig selv. Og det har jeg også fundet en ro i. Hvis jeg konstant gik og dunkede mig selv i hovedet, ville det blive en ekstra stressfaktor.