Sådan kommer dit arbejde (måske) til at se ud i 2047

“Du sidder i et virtuelt animationsrum og samarbejder med folk fra alle steder på kloden.”

Sådan forudser fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria, der har speciale i fremtidens arbejdsmarked, at arbejdet på et bureau eller i en marketingafdeling ser ud i fremtiden – en situation, hun betegner som ”Mad Men på speed”, og som vil skille sig markant ud fra de hakkende Teams- og Zoom-møder, vi bekender os til i dag.

Vi har spurgt hende og tre profiler, der allerede er ved at skubbe fremtiden ind i branchen, hvordan den vil se ud om 25 år.

Men den måde, vi arbejder på, har allerede flyttet sig et kvantespring de sidste par år, mener Anne-Marie Dahl. Og hun er overbevist om, at udviklingen vil fortsætte.

”Den digitale motorvej har længe ligget klar, og pandemien og de nye, lynhurtigt skift til Sådan kommer dit arbejde (måske) til at se ud i 2047 at arbejde digitalt har katapulteret os 5-10 år ud i fremtiden. Vi har fundet ud af, at vi godt kan få det til at fungere at arbejde på nye måder, så derfor går det ret stærkt lige nu.”

Fremtidsforskeren ser et fremtidigt arbejdsmarked, hvor vi vil arbejde endnu mere individuel og fleksibelt. En udvikling, der især vil skubbes frem af en ny generation på arbejdsmarkedet.

”De vil i mindre grad kunne finde mening i, at man skal komme ind på et kontor på et bestemt tidspunkt. Man vil arbejde, når ånden og det rette projekt er der. Så det bliver et mere individualistisk og projektorienteret arbejdsmarked.”

27-årige Chey Long-Andersen er nyuddannet i brand design på KEA, og hun stiller – apropos et arbejdsmarked, der allerede er sprunget ind i fremtiden – allerede nu andre krav, end arbejdsgiverne er vant til.

Hvor tendensen hos mange studerende er at komme hurtigt ud i et fuldtidsjob og tjene penge, har Chey Long-Andersen valgt at gå en anden vej – selvom hun fik tilbudt drømmejobbet, en fuldtidsstilling som Art Director på bureauet Co/Plus, da hun dimitterede ved årsskiftet.

Hun bad om at få lov til kun at arbejde tre dage om ugen, fordi hun også ville have tid til sit personlige app-projekt om et sundere arbejdsliv samt til at stå i butik en dag om ugen.

”De andre ting, jeg laver, er noget helt andet end at arbejde på bureau. Det er ligesom at være på den anden side. Og det er noget af det, som jeg synes er spændende ved det – at hver del skaber en synergi og hjælper hinanden med at vokse,” siger Chey Long-Andersen, der betegner sig som ”tripledeltids-ansat”.

For eksempel kan hun bruge mange af de kundeindsigter, hun får ved at stå i butik, aktivt i sit arbejde på Co/Plus. Og det samme giver hendes eget app-projekt hende.

”For mig handler arbejdsliv meget om at lære sig selv bedre at kende og optimere sig selv. Og det gør jeg bedst ved ikke kun at arbejde ét sted.”

Et af tidens brandvarme emner, når det gælder arbejdsliv, er en fire-dages arbejdsuge. Hos det digitale bureau IIH Nordic går medarbejderne på weekend torsdag aften.

Siden 2017 har bureauets medarbejdere, som den første større arbejdsplads i Danmark haft fri om fredagen.

”Der er ingen tvivl om, at det fungerer, og det er ambitionen at tage det et skridt videre,” siger Henrik Stenmann, der er CEO og stifter af IIH.

Tiltaget kom som en reaktion på, at bureauet et par år inden oplevede en spidsbelastning, der krævede, at man prøvede noget nyt, hvis medarbejderne ikke skulle knække nakken under arbejdsbyrden.

En testperiode med fire-dages arbejdsuge viste, at det var muligt at få til at fungere, uden at medarbejde bare skulle løbe hurtigere på kortere tid. Midlet var en langt højere effektivitet afledt af kortere møder og daglige intervaller uden nogen form for forstyrrelser.

Udover at det reducerede stress og sygefravær samt øgede arbejdsglæden, så steg produktiviteten på bureauet med 20 procent. På trods af de positive resultater, som blandt andet har inspireret Odsherred Kommune til også at indføre fire-dages arbejdsuge, så forventer Henrik Stenmann ikke, at alle arbejdspladser vil følge trop i den nærmeste fremtid.

Men:

”Jeg tror bestemt, at vi vil se flere virksomheder end i dag vil komme ned på fire-dages arbejdsuge – eller måske en 4,5 dags arbejdsuge.”

Den vurdering er Charlie Stjerneklar, der er direktør for Kreativitet og kommunikation, enig i.

”På den korte bane, tror jeg ikke, at branchen er klar til det. Men bevægelse mod, at vi skal arbejde mere effektivt, når vi er på job, peger frem mod, at vi kan arbejde færre dage.”

Hvis man ser 25 år ud i tiden, vil tingene dog se helt anderledes ud, forudser Henrik Stenmann. Til den tid forventer han, at man i branchen vil operere med tre-dages arbejdsuger, og at de fleste vil have en samlet ugentlig arbejdstid på ca. tyve timer.

Men hvad skal vi bruge al den nyvundne fritid på? Charlie Stjerneklar er ikke i tvivl om, at det i fremtiden vil være noget andet end det, vi går og drømmer om i dag.

”Jeg hører mange sige, at de gerne vil bruge mere fritid i deres sommerhus. Men jeg tror ikke, at vi vil bruge de ekstra fridage på at holde klassisk fri. Jeg tror, at vi vil bruge dem til at skabe yderligere purpose i vores tilværelse ved hjælp meningsfulde projekter, hvor ens ekspertise kan være til gavn, og man selv kan blive klogere.”

Dem, der har været inde på arbejdspladsen under corona, har nok prøvet perioder med halv- eller heltomme kontorer. Men hvordan vil det på sigt påvirke arbejdspladsens fysiske indretning, når vi som forudset er mindre på arbejdet – og også arbejder mere remote?

Charlie Stjerneklar er overbevist om, at de nye arbejdsmønstre vil betyde at kontorerne kommer til at forandre sig meget i årene, der kommer.

”Vi kommer til at se færre storrum og flere enkelt-mødelokaler, som har mere fleksibilitet og free seating. Det vil ikke længere være en selvfølge, at du har en fast plads. I stedet vil du rykke rundt i forhold til de projektgrupper, du arbejder i.”

Han forventer samtidig, at der vil blive skruet ned for de rekreative arealer, som mange bureauer tidligere har slået sig op på, som var et kærkomment åndehul på alenlange arbejdsdage.

”Vi vil se færre bordfodbold- eller bordtennisborde på bureauerne. Folk vil gerne holde timerne nede og ikke leve på bureaet.”

Henrik Stenmann fra IIH forventer, at vi snart vil se bureauer og firmaer, der dropper deres store kontorer og i stedet indretter sig i mindre og midlertidige hubs indrettet til 10-15 personer.

”Vi kommer til at arbejde mere i koncentrerede perioder, hvor vi samles i mindre grupper og arbejder i sprint. Det vil være for svært at arrangere møder på daglig basis, når ens kolleger er placeret alle mulige forskellige steder.”

Anne-Marie Dahl er ikke i tvivl om, hvad der vil ske på langt sigt: ”Robotterne vil komme myldrende.”

Der har i mange år været snak om AI, og hvilken rolle robotter kommer til at spille i fremtiden. Men der er helt sikkert, at sidstnævnte vil gøre deres indtog på vores arbejdsplads, mener fremtidsforskeren. Men hvor vi i dag ofte ser robotter som noget, der passer sig selv, vil fremtidens robotter være det, hun kalder ”co-bots”, som er kollaborative robbotter, som vi 1:1 kommer til at interagere og samarbejde med, mener hun.

”Nogle vil rende rundt og lave kaffe og ordne andre praktiske ting, men vi vil også have dem med til møder, hvor de vil komme med en masse data-input, som vi mennesker kan bruge i vores arbejde.”

Anne-Marie Dahl er samtidig af den overbevisning, at vi skal forvente, at vores kommende robot-kolleger kommer til at ligne os selv.

”Det vil slet ikke undre mig, hvis robotter kommer til at se mere og mere menneskelige ud, for det vil højne deres troværdighed, når de kommunikerer.”

Bureauejer Henrik Stenmann forudser, at robotter vil eliminere alt, hvad der hedder dagligdags rutineopgaver på bureauet, men også overflødiggøre meget af den viden, som i dag optager mental båndbredde, selvom vi sjældent anvender den.

”Robotter vil holde styr på den viden, du har, men ikke bruger. Og når du så møder en kunde, så vil den lynhurtigt opdatere dig med alt, hvad du har brug for at vide.”

Længere ude i fremtiden tror bureaudirektøren, at hans egen arbejdsplads vil være et virtuelt AR-kontor fyldt med avatarer uden nogen fysisk tilstedeværelse.

”Vi vil sidde et eller andet sted i verden iført højteknologiske smart-briller, og det vil fremstå så naturtro, at vores hjerne vil forveksle det med, at vi reelt befinder os på kontoret.”

En ting, der til alle tider har hængt uløseligt sammen med arbejde, er løn. Men hvor meget, vi tjener, kommer til at betyde mindre for os i fremtiden, lyder det fra Anne-Marie Dahl.

”Det bliver vigtigere, at vores job er meningsfuldt, og der er udviklingsmuligheder. Vi vil føle os set, anerkendt og respekteret.”

Den fremtidsforestilling ræsonnerer hos Chey Long-Andersen, der snart har arbejdet i sin skræddersyede deltidsstilling hos Co/Plus i fire måneder.

”I fremtiden tror jeg, at folk vil vægte mulighed for livslang læring samt kreativ og mental selvudvikling langt højere end løn,” siger hun.

Hos IIH er man begyndt at eksperimentere med at skabe værdi for medarbejderne på andre fronter end lønnen, fortæller Henrik Stenmann.

”Vi ved, at økonomi kan betyde meget, og god økonomi øger livskvaliteten. Derfor er vi trådt lidt ind i den private sfære og får eksterne rådgivere til at hjælpe vores medarbejdere med alt fra investeringer til deres månedlige rådighedsbeløb.”

”Hvis man vil være en god fremtidsforsker, så skal man bare sige det modsatte af alle andre, har jeg hørt,” siger Charlie Stjerneklar, som godt ved, at der er mange der har fået ørerne i maskinen for at udtale sig om, hvad fremtiden vil bringe.

”Ting går ofte langsommere end man tror. Men vi har allerede set, hvordan komplet uforudsete hændelser pludselig kan accelerere udviklingen,” siger han.

Men kan det virkelig passe, at fremtiden bliver så futuristisk, som det lyder? Fremtidsforsker AnneMarie Dahl er ikke i tvivl:

”Det er svært at gisne 25 år ud i fremtiden,” siger hun.

”Men jeg har meget svært ved at forestille mig, at vi ikke rykker os langt fra, hvor vi er i dag.” Henrik Stenmann er også overbevist om, at vi går store forandringer i møde.

”Jeg tror, at AI-teknologi kommer til at vende meget på hovedet, og det kommer til at gå i et tempo, som vil overraske os.”

Chey Long-Andersen er enig.

”Menneskeracen vil altid søge fremdrift, udvikling og forandring. Den eneste måde, jeg kan forestille mig, at vi i 2047 ville stå det samme sted som i dag, ville være, hvis vi gennemgik en massiv cyklus og valgte at vende tilbage til noget retro, der ligner det, vi har i dag.”