21 procent. Så stor en andel af marketingfolk oplever ifølge nye tal fra Jobindex, at deres trivsel er lav eller meget lav i jobbet.
Det er lavere end både kommunikatører og journalister, der ligger på 16 procent – og resten af de danske lønmodtagere, der ligger på 13 procent.
“Det er et eller andet alarmerende i, at marketing bon’er så meget ud. Også mere end kommunikation og journalistik. Jeg troede, det ville ligge på samme niveau. Men det bon’er mere ud. Det er noget, vi skal tage hånd om og finde ud af,” lyder reaktionen fra Per Christiansen, marketing- og kommunikationschef hos Jobindex.
Større usikkerhed
Ifølge undersøgelsen oplever danske marketingfolk også større jobusikkerhed og større bekymringer om AI’s betydning for deres arbejde.
Om undersøgelsen:
Analysen er offentliggjort i rapporten “Jobindsigt 2026: Trivsel på bundlinjen” og er en del af Jobindex’ årlige Jobindsigtsrapport om trivsel, tilknytning og tiltrækning på det danske arbejdsmarked.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Megafon og er baseret på svar fra 10.024 danskere. Tal og indsigter er indsamlet på tværs af 10 fagområder og 90 faggrupper samt segmenteret på sektor, uddannelsesniveau, region og alder.
Jobindsigt 2026 fra Jobindex er offentliggjort den 3. september.
11 procent af marketingfolk er i meget høj grad bekymrede for deres jobsikkerhed – mod fem procent i journalistik/kommunikation og fire procent generelt.
Og 10 procent er meget enige i, at AI er en trussel for deres jobsikkerhed. Mod seks procent i journalistik/kommunikation og fire procent generelt.
“Vi kan se, at dem, der bruger AI mest – og det er de brancher, der arbejder meget på kontor – er dem, der frygter det mest. De er længere fremme og kan se, hvad det kan. Det er helt grundlæggende,” siger Per Christiansen.
”Marketingfolk bruger AI meget, og derfor frygter de det også meget, fordi de kan se, hvad det kan erstatte. Udfordringen er hvordan vi får omskolet og flyttet folk videre. Hvilke nye kompetencer skal de kunne fremadrettet.”
Ifølge ham er andre brancher generelt mindre bekymrede.
“Vi kan se, at frygten er meget mindre i andre brancher. Men de har en viden om potentialet i det, og det skaber nervøsitet. Det er vigtigt, vi lægger rammer i branchen for, hvor det skal hen, og hvordan vi udvikler folks kompetencer, så vi kan bevare de dygtige medarbejdere.”
Presset på balance
Ifølge undersøgelsen er det især manglen på balance i arbejdslivet, der presser marketingfolk. Her svarer 37 procent, at det påvirker deres trivsel. Det samlede tal er her 36 procent.
Samtidig peger 21 procent på ”leder” som et problem mod 15 procent på det samlede arbejdsmarked.
Danske marketingfolk er også udfordrede på balance og på lederskab – du er selv mangeårig erfaren marketingleder. Kan du genkende nogle af de her udfordringer?
“Jeg tror, at marketinglederne lige nu står et sted, hvor de ser en masse nye muligheder og vil teste af. Sådan er marketingfolk generelt. De griber alt, hvad der kommer af nyt. Men AI gør, at de nye muligheder bliver mange flere, og det skaber også usikkerhed i ledelserne. Ændringen, som vi ser, er hurtigere, end vi er vant til. Det kan godt forplante sig, også til medarbejdere,” lyder vurderingen fra Per Christiansen.
Hvad skal man gøre for at håndtere det her som marketeer?
“Det er vigtigt, at vi taler sammen. Når AI kommer ind, er der mange af de eksisterende medarbejdere, der skal lære nye kompetencer, udvikle sig og se nye muligheder. Der er noget helt gammeldags med at sætte sig ned og tale sammen.”
“Og så tror jeg ledelsesmæssigt, at du skal være klar over, hvad ambitionerne er, og tage medarbejderne i hånden. Usikkerheden skaber lavere trivsel, og den rammer produktiviteten og det output, du har. Derfor er det i virksomhedernes interesse at tage hånd om.”
