Den længe ventede Digital Services Act (DSA) faldt på plads i EU-systemet natten til lørdag.

DSA-aftalen skal regulere det digitale økosystem og heriblandt skabe større åbenhed om tech-giganternes algoritmer og stiller samtidig hårde krav til, hvad du må og ikke må i digital marketing. Lovpakken vækker glæder hos Thomas Lue Lytzen, der annoncedirektør hos Ekstra Bladet.

”Vi får en mere lige konkurrence mellem journalistiske medier og tech-giganterne, der indtil nu i høj grad har defineret deres egne spilleregler,” siger han og tilføjer:

’”Men vi får dog kun gavn af den mere lige konkurrence, hvis vi selv fortsætter vores udvikling og tilbyder markedet de rette løsninger.”

Føler du at I – hos EB – er rustet til at navigere i denne nye mere kontrollerede digitale virkelighed?

Her er de otte vigtigste ændringer, som DSA vil betyde for dig som marketeer:

  • Annoncering målrettet børn forbydes. Annoncering baseret på følsomme data (fx seksuel orientering eller religion) forbydes også.
  • ”Dark patterns” forbydes, som for eksempel når den ene knap er grøn og den anden grå for at nudge brugeren til at give samtykke til cookies, de ellers ikke ville have accepteret.
  • Det skal være lige så let at opsige et abonnement eller trække et samtykke tilbage, som det var at give det.
  • Det skal være muligt at undgå anbefalingsalgoritmer på nettet, som fx sammensætter dit Facebook-feed for dig, ligesom brugeren skal kunne forstå, hvordan algoritmerne virker.
  • DSA pålægger digitale markedspladser et større ansvar for varer og indhold, end de har i dag, Det gælder fx hvis der sælges ulovligt indhold på ens platform.
  • Der kræves større transparens fra tech-giganter om deres algoritmer. Fremover kan Europa-Kommissionen og relevante myndigheder (fx datatilsyn) kræve adgang til algoritmer, hvis man vurderer, at de kan have skadelig virkning.
  • Kæmpe bøder. Platforme og søgemaskiner kan få bøder på op til 6 procent af deres globale omsætning.
  • Små og mellemstore virksomheder vil få længere indflyvning til at overholde de nye regler.

”Ja, for vi har længe fokuseret på at kunne tilbyde løsninger til annoncører og mediebureauer i en verden, hvor det store tag-selv-bord af data og målretning heldigvis snart er ved at være slut. Og vi er også ret klare i spyttet om, at vi faktisk ønsker en strammere regulering på privacy-området,” skriver Thomas Lue Lytzen i en mail til Markedsføring.

Uberørte annoncører

Annoncedirektøren på Ekstra Bladet tror umiddelbart ikke, at DSA kommer til at have den store indvirkning på avisens samarbejde med annoncører.

”Vi har længe arbejdet på at styrke den direkte relation til annoncørerne, hvilket er nødvendigt på et marked, hvor privacy spiller en stadig mere afgørende rolle. Dét er noget, vi længe har ønsket og forberedt os på, for eksempel gennem vores satsninger på førstepartsdata og kontekstuel målretning,” skriver han.

Thomas Lue Lytzen tror dog, at lovpakken – sammen med et stort øget fokus på privacy og persondata – vil gøre målrettet annoncering sværere.

”Aftalen rummer bl.a. et forbud mod målretning af annoncering mod mindreårige samt mod brugen af personfølsomme data i denne målretning. For eksempel data relateret til sundhed, religiøs overbevisning og seksuel orientering.”

”Det er både en logisk og fair beslutning,” pointerer han.

Samtidig med at lovpakken vil være et benspænd for målrettet annoncering, ser Thomas Lue Lytzen det også som en mulighed.

”Annoncørerne vil stå overfor store udfordringer i og med, at det vil blive sværere at målrette annoncering – samt sværere at måle effekt af annoncering i alle digitale kanaler. Men det er samtidig også en mulighed for at gå nye veje og sammen med markedets spillere at bygge løsninger, der sætter brugernes privatliv i centrum og sikrer effekten af digital annoncering.”

Grundlæggende roser til lovpakken

”Ser vi på de store linjer, er det jo første gang, man for alvor regulerer de store techvirksomheder, hvilket vi i dén grad har manglet,” skriver Thomas Lue Lytzen.

”Nu kommer der større åbenhed om algoritmerne og fokus på, at platformene også har et ansvar for det indhold, de bringer; tech-giganterne må ikke længere give forrang til egne produkter og tjenester, mens de holder andre ude, lige som kravene til deres indhentning og brug af data skærpes.”