I dag kan digital markedsføring i Europa blive grundlæggende forandret. Og en ny undersøgelse viser, at der kan være brug for det.
Det er nemlig i dag, at Europa-Parlamentets medlemmer skal stemme om Digital Services Act – en lovpakke, som strammer reglerne for samtykke, gennemsigtighed og annoncering på nettet.
Digital Services Act (DSA) får stor betydning for alle, der arbejder med digital markedsføring. Lovpakken vil blandt andet gøre ”dark patterns” ulovlige, stille større krav til gennemsigtigheden omkring annoncer og gøre målrettede reklamer til mindreårige forbudt. Der indføres også markante bøder.
”Dagligt flyder der millioner af data om os frem og tilbage mellem dem, der sælger reklamepladser og dem, der indsamler data. Jeg må ærligt tilstå, at jeg faktisk blev skræmt, da jeg så, hvordan det foregår. Det er voldsomt,” siger Christel Schaldemose til Markedsføring forud for afstemningen.
Danskerne savner indsigt
Den danske politiker er hovedarkitekten bag DSA i Europa-Parlamentet. Hun er tilfreds med forslaget, selvom hun gerne var gået endnu længere for at regulere internettet.
”Internettet er Det Vilde Vesten i dag. Der er nærmest ingen regler, og de regler, der er, bliver ikke håndhævet. Helt grundlæggende er det et problem, at der sker så massiv datahøst. De platforme, der høster data på dig, kan aldrig få nok,” siger Christel Schaldemose.
Og der er brug for mere indblik i det digitale økosystem, hvis man spørger danskerne. Det viser en ny undersøgelse, som Userneeds har lavet for Business Danmark på vegne af Markedsføring i denne uge. 907 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget.
Og hele 61 procent mener ikke, det er muligt at styre og forstå, hvad de giver samtykke til, at deres data kan bruges til på nettet, for eksempel gennem cookie-bokse.
Kun 11 procent af de adspurgte oplever, at de har fuldt overblik over, hvilke data de afgiver til annoncører, når de færdes på internettet. 30 procent har ”i nogen grad” overblik, imens 31 procent kun oplever det i lav eller meget lav grad.
Rammer annoncørerne
Hvis DSA bliver vedtaget, vil det medføre konkrete stramninger for annoncørerne. For eksempel skal en bruger kunne finde ud af, hvem der har indrykket en annonce, hvem der har finansieret den, og hvorfor den vises til lige præcis ham eller hende.
DSA slår også ned på ”dark patterns” – det er ulovligt at lave den ene cookieknap grøn og den anden grå for at få flere til at give samtykke. Samtidig skal det være lige så let at give som at trække sit samtykke tilbage. Det sidste er ofte markant mere besværligt i dag.
Som Markedsføring kunne fortælle i december, så bryder mange annoncører loven i dag, når det kommer til samtykke og data. Men med DSA er der lagt op til at skrue markant op for tilsynet – og straffen. Der indføres bøder på op til 6 procent af en virksomheds omsætning.
DSA forbyder også målrettet annoncering til mindreårige. Det er der massiv opbakning til, hvis man spørger danskerne. Undersøgelsen fra Business Danmark og Userneeds viser, at 87 procent bakker op om et forbud.
DSA har været ventet med spænding af både annoncører, medier, tech-giganter og forbrugerorganisationer. Du kan læse mere om DSA – og se, hvad annoncørformanden, politikeren og Danske Medier siger – i denne artikel.
Hvis DSA vedtages i Europa-Parlamentet i dag, er den stort set på plads. Næste skridt er, at EU’s tre institutioner Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal blive enige, før loven kan vedtages endeligt.
Rettelse 11.33: Tallet 69% er rettet til 61%, da der var sket en tastefejl.
